God sparring kan komme fra den mest uventede kant

Iværksætterugen er en god anledning til tjekke dit eget iværksættergen

Som iværksætter skal du være forberedt på, at du ikke kan være forberedt på alt. Til gengæld kan du få hjælp nogle steder, du ikke havde drømt om.

Denne uges iværksætteruge er en god anledning til at tjekke temperaturen på dit eget iværksættergen – og det fik Daniel Bach fra webbureauet bubblemedia og Den Seriøse Kaffeklub rig lejlighed til, da han ved iværksætterugen for to år siden hoppede ombord på en bus sammen med 11 andre iværksættere; uden at vide, hvor de skulle hen.

STARTUP BUZZ 2012- På mange måder mindede den uges bustur meget om livet som iværksætter. Om mandagen vidste vi ikke, hvad ugen ville bringe; vi kendte ikke dem, vi skulle lære at samarbejde med, og vi havde ingen idé om, hvilket udbytte vi ville få med hjem, fortæller han.

Busturen har navnet The StartUpBuzz, er støttet af Erhvervsstyrelsen og hele begivenheden er planlagt og køres af DARE2, hvis medejer Laila Pawlak i år er blandt kandidaterne til Danmarks Kvindelige Iværksætter. I fjor var bussen også forbi Horsens; bl.a. med et spændende besøg på FÆNGSLET i Horsens, og også i år er bussen i disse dage på vej landet rundt med 12 nye iværksættere.

For Daniel er der ingen tvivl om, at essensen af busturen kan bruges mange andre steder; også selvom man ikke er én af dem, der bliver udvalgt til at køre med.

“Jeg kom helt forandret hjem fra den uge. Der var så mange ting, jeg pludselig så anderledes på og som jeg begyndte at ændre på. Men pointen er dybest set, at busturen er et godt og komprimeret billede på, hvordan livet som iværksætter kan være, for det er ikke kun et spørgsmål om forretning – det er også et spørgsmål om personlig udvikling”, siger han.

Busturen i 2012 bød på besøg hos forskellige virksomheder og organisationer; fra Google til den ansvarlige for de tusindvis af frivillige på Roskilde Festivalen.

– Det lærte mig, at du kan hente inspiration alle steder; også de steder, du måske ikke selv ville opsøge som det første. Det kræver blot, at du er åben og til stede i nuet, siger Daniel.

Netop at glemme tiden var en væsentlig lære, han tog med hjem.

– Selvfølgelig skal man overholde sine aftaler. Men på busturen fik vi bare at vide, at nu skulle vi besøge en virksomhed. Ikke noget om, hvor længe vi skulle være her eller hvad vi skulle bagefter. Så det handlede om at være til stede, lige nu og her, fordi du ikke ved, hvad der sker om fem minutter, siger Daniel, som også opdagede, at det ikke er folks baggrund, interesser eller visitkort, der alene afgør deres potentiale som sparringspartnere.

– Som hold var vi 12 deltagere vidt forskellige. Vi havde alle et drive, men brugte det i meget forskellige retninger. Jeg er medejer af et webbureau, en anden havde en legetøjsbutik, en tredje udviklede apps, en fjerde havde et handicaphjælperfirma osv. På bundlinjen står blot, at uanset baggrund kunne vi alle give og modtage værdifuld sparring, fordi vi både turde åbne munden og sige vores mening – og fordi vi huskede at lytte, når de andre sagde noget, siger han og tilføjer:

“En anden væsentlig pDaniel Bach BUZZ'er 2012ointe er, at Laila Pawlak fra DARE2 hver morgen bad os række hånden så højt op, vi kunne. Men vi fandt jo hurtigt ud af, at vi altid kunne række bare lidt højere – og den sidste dag stod vi alle oppe på bordet med armene i vejret. Det er en god illustration af, at du skal sætte barren højt, for du kan nå længere, end du selv umiddelbart tror.”

Han håber, at iværksætterugen også i år kan sætte mange nye ideer i gang og sætte fokus på værdien af et sundt iværksættermiljø.

– At være iværksætter kan i perioder være svært, og ingen undgår at begå fejl. Men jeg lærte i hvert fald, at du kommer langt ved at være til stede, ved at turde åbne munden og ved at kunne tage imod gode råd. Og det gælder ikke kun i StartUpBuzzen, det gælder absolut også i hverdagen: Bare kør på og se, hvor langt du når, siger Daniel Bach.

bubble