Netværk og kaffe under åben himmel

Likemind giver dig mulighed for at møde ligesindede over en snak og en god kop kaffe. Ingen agenda, ingen oplæg og ingen regler. Kun netværk.

Kom og vær med, når vi første gang åbner dørerne for Likemind i Horsens. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke tilmelde dig på forhånd!

Hvem: Iværksætter, studerende, direktør eller borgmester – alle er velkommen!
Hvad: En mulighed for at nyde kaffe og netværke
Hvorfor: Fordi kaffe med ligesindede er sjovt
Hvornår: Den tredje fredag i hver måned – første gang d. 19. juni 2015 fra kl. 08 til 09
Hvor: Under åben himmel i Rådhusgade 3, Horsens

Initiativet til Likemind Horsens er taget af Kevin Refvik, VI STARTER SGU og Claus Porsgaard, EY.

Hvorfor støtter EY op om Likemind-konceptet i Horsens?
– Det er klart at vi som EY ønsker at støtte op om de gode initiativer, der er her i byen og særligt udviklingen af de lokale virksomheder. Netværk og relationer er et vigtigt fundament i denne udvikling, derfor vil EY og jeg selvfølgelig gerne være med til at bakke op om konceptet Likemind. Og så kan jeg selvfølgelig også godt lide en god kop kaffe, fortæller Claus Porsgaard fra EY.

Tak til EY som sponsorerer kaffen.

Hvis du vil læse mere om Likemind-konceptet, kan du finde yderligere informationer her.

Og følg med hvor Likemind popper op næste gang her.

bubble