Nyt liv til cykler

This article also exists in an English version.

I februar 2015 lancerede en lille gruppe af studerende fra VIA University Horsens uofficielt deres projekt, Apero Bikes. I dag består den centrale gruppe af fire unge entusiastiske iværksættere, Nevena Tsarovska, Yoana Yordanova, Cristian Russu and Luka Murgic.

Billige cykler til studerende

Men hvad er Apero Bikes? Helt enkelt er Apero Bikes en måde for studerende, især udvekslingsstuderende, at leje en billig cykel i den periode, de har brug for den. På den måde undgår de studerende bøvlet med at købe en cykel og at skulle sælge den igen, når de rejser hjem. Derudover har de også gavn af Apero Bikes tilbud om hjælp til vedligeholdelse og adgang til værktøj.

Cyklerne er alle brugte og givet til Apero Bikes gratis – det er nemlig også en vigtig pointe for team Apero Bikes – at genbruge cyklerne og give dem nyt liv, før de ender som skrot. Det er også en måde at holde udgifterne nede, både for Apero Bikes og de studerende.

Teamet bag Apero Bikes er alle frivillige. Det er kærligheden til projektet, menneskene tilknyttet og muligheden for at hjælpe andre, der driver teamet.

“Vi er alle frivillige, vi har ikke et direkte ansvar, det betyder selvfølgelig ikke at vi er ligeglade, men det betyder at vi kan lege – vi kan tillade os ikke at være så alvorlige vedrørende bundlinjen og ikke bekymre os om løn eller at skulle tilfredsstille aktionærer”, fortæller Cristian.

Nevena, Yoana og Cristian er alle færdiguddannet – de startede projektet efter endt uddannelse. De ønskede at bruge deres nye frihed produktivt og prøve af hvad de indtil videre havde lært.

Selvom det går rigtig godt i Apero Bikes, så søger de tre færdiguddannet iværksættere jobs, hvilket også betyder, at de ikke kan blive ved med at lægge samme antal timer i det, som de gør nu.

– Dette er vores baby, så vi vil altid have kontakt med virksomheden – vi er grundlæggerne, så det er vigtigt for os, at vi efterlader et mærke på stedet, og at vi også inviterer mennesker ind, som er seriøse om at holde sig til vores mission og vision. Jeg tror, det er hvad vi sigter efter, lyder det fra Nevena.

I det nye år kan I læse hele Apero Bikes iværksætterhistorie, finde ud af hvordan de kom på idéen og meget mere.

Her kan du tjekke deres facebookside og hjemmeside ud.

bubble