Der var stjernestemning, da Michael Mortensen fra CASA holdt foredrag for mere end 600 bysbørn onsdag aften på Learnmark. Mellem anekdoterne fra næsten 33 års virke fik de fremmødte også en ret enkel opskrift på succes.
Det er temmelig imponerende: En lokal erhvervsmand er klar til at fortælle sin historie, og mere end 600 møder op til LA-Ungdoms arrangement på Learnmark. På en onsdag aften. Det er ikke historien om kostbare patenter, ublu namedropping eller dramatiske fusioner og opkøb, der er i vente. Det er egentlig bare historien om en tømrer, der hurtigt kom til at kede sig og derfor hele tiden måtte videre mod nye mål.
Den stille erhvervssucces
Men nu er det jo ikke hver dag, man hører fra Michael Mortensen. Selvom mange horsensianere har en mening om CASA, blander han sig sjældent i debatten. Han udnytter ikke sin position til at ytre holdninger om byens udvikling. Han fastholder stadig rollen som håndværkeren, man kan ringe til, hvis man skal have bygget noget. Et uddannelsescenter eller den slags.
Han kører vist i en Maserati, og det kan vel accepteres i Jantes land, når man er medejer og medstifter af et firma, der omsætter for omkring halvanden milliard om året og har 100 ansatte. Men ellers gør han ikke meget ud af at flashe sin succes, som han stod der i t-shirt, jeans og udtrådte sneakers en onsdag aften. Han har stadig fødderne solidt plantet på gulvet, hvilket hans muntre anekdoter også vidnede om.
Han kunne undervejs skæmte med både sin far, tidligere og nuværende medarbejdere, der alle havde fundet vej til foredraget. Sjov på den underspillede, jyske facon.
Ordblind – og selskabsejer som 13-årig
“Det gjorde det lidt sjovere at gå i skole, når man har sit eget selskab som 13-årig”
Vi fik hele historien, begyndende på Bankagerskolen, hvor han nåede langt ved at kigge ved sidemanden, indtil sidemanden skiftede bord. Michael var ordblind, og de faglige nederlag i skolen kunne kompenseres i 1985, hvor han i en alder af 13 stiftede sit første ApS med 80.000 opsparede kroner. Han havde tjent pengene ved at gå til hånde på sin fars byggepladser.
– Det gjorde det lidt sjovere at gå i skole, når man har sit eget selskab som 13-årig, sagde Michael.
Regningerne blev lavet på skrivemaskinen med gennemslagspapir, og det blev ikke alt for kønt, når man er ordblind. Der er ingen Ctrl-Z-funktion på en skrivemaskine.
– Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det var bedre, hvis min mor tog sig af det. Det var nok der, jeg lærte, at man skal lave det, man er bedst til – og lade andre om alt det andet, sagde Michael.
Folkeskolens afslutning bød på en del nuller og et femtal, men heldigvis trak sløjd og husgerning lidt op på karaktergennemsnittet.
Det gule hus på Vejlevej
“Jeg bød én million og 995 tusinde kroner. For det lød jo bedre end to millioner”
Siden fandt Michael sine styrker, blev udlært tømrer og stiftede i 1992 MM Byggeservice. Firmaet slog sig ned i det gule hus på Vejlevej ved Q8 med store skilte ud til vejen med ”MM Byggeservice” og en varevogn med en del skrift på siden.
– Vi sørgede for, at man kunne læse alt det, vi kunne, på varevognen. Så der stod en helvedes masse. Det blev dog lidt pinligt i længden at køre i den, huskede Michael.
Den første, store entreprise var på Jørgensens Hotel. De gamle biograflokaler bagtil skulle laves om til selskabslokaler, og Michael bød på opgaven.
– Jeg kan huske, at jeg bød én million og 995 tusinde kroner. For det lød jo bedre end to millioner, sagde Michael.
Frokost på Jensens
Siden overtog han faderens firma, FM-Huse, der siden blev til FM-Søkjær og endnu senere HusCompagniet. Med Michaels overtagelse begyndte firmaet at opføre parcelhuse uden for Horsens. Tempoet var højt. Typisk kunne firmaet levere nøglerne til et hus om ugen.
– Jeg havde en akkordaftale med det firma, der lagde tag, at hvis de var færdige før middag, gav jeg frokost på Jensens Bøfhus. Ellers måtte de betale min frokost. Jeg syntes jo, jeg havde regnet den ud. Det kostede 29 kroner dengang, sagde Michael og høstede atter latter fra salen.
Ordentlighed og succes
“Det koster 5000 at sende et advokatbrev, og det koster 5000 at lægge gulvet om. Jeg er ikke i tvivl om, hvad der er bedst”
Undervejs var kapitalfonden Axcel kommet med ombord, og typehusfirmaet Interbyg var også blevet en del af foretagendet. Det var ved det opkøb, at Michael Mortensen for alvor kunne se, hvor styrkerne i han egen virksomhedsdrift lå.
– Interbyg var drevet af akademikere, som var gode til papirarbejde. Så hvis de havde en kunde, der klagede over et skævt parketgulv, satte de advokaten til at skrive breve. Det koster 5000 at sende et advokatbrev, og det koster 5000 at lægge gulvet om. Jeg er ikke i tvivl om, hvad der er bedst, siger Michael.
Ordentlighed har altid været en ledetråd. Også når det gik mindre godt. Engang troede han, at han skulle drive en vinduesfabrik. Det gik ikke godt; 70 medarbejdere måtte afskediges og fabrikken lukkes ned.
– Det kostede mig 100 millioner, og jeg kunne have kapslet det ind i et selskab og ladet det gå konkurs, men jeg valgte i stedet at betale alle kreditorer og løn til alle ansatte. Men det er så også sådan noget, pensionsselskaberne har bemærket, når jeg har lavet forretninger med dem. Jeg tror på, at man skal opføre sig ordentligt og gøre det rigtige, hvis man har muligheden for det, sagde Michael.
De rette mennesker og det rette hold
“Vi har ikke noget patent. Det hele står og falder med de mennesker, vi arbejder sammen med, det hold vi stiller og de kunder, vi arbejder for”
Ordentligheden er fulgt med over i CASA, der blev stiftet i 2006.Behovet for ordentlighed var efter Michael Mortensens eget udsagn også årsagen til, at han afskedigede direktøren i København kort før jul. Fordi afdelingen i København ikke havde spillet med tilstrækkeligt åbne kort overfor kunder og samarbejdspartnere. Godt købmandskab er vigtigt, men det er rene linjer også. Folk skal vide, hvad de skriver under på.
– Vi har ikke noget patent på noget. Det hele står og falder med de mennesker, vi arbejder sammen med, det hold vi stiller og de kunder, vi arbejder for. Alle skal være trygge og tilfredse med vores indsats, og ingen skal føle sig snydt, sagde Michael.
Han kan se tilbage på et iværksættereventyr, der nok har været begunstiget af held, men som også er hjulpet på vej af et usædvanligt drive.
– Jeg synes, jeg har udnyttet mit potentiale til fulde. Jeg har haft travlt, og så er jeg også gået glip af noget. Det hører med, hvis man ikke vil have et liv, der er ren leverpostej, sagde Michael.
Find et forbillede
“Jeg tror ikke rigtig på alt det der med offentlige tilskud og iværksætterkurser. Enten har man det drive i sig, der skal til, eller også har man ikke”
En spørger ville vide, om Horsens ikke kunne bruge et bedre iværksætterfællesskab, hvor iværksættere kunne sparre med hinanden og udvikle sig.
– Jeg ved ikke, om man komme så meget mere frem på den måde. Jeg tror på, at man skal finde et forbillede. Da jeg var var ny tømrermester uden ansatte, havde jeg et forbillede i en tømrermester med 50 ansatte. Så ringede jeg til ham og hørte, om han ikke gav en kop kaffe. Det ville han gerne, for jeg var jo ikke nogen trussel mod ham. Så sugede jeg til mig af hans erfaringer og viden, og siden fik jeg selv 20 ansatte, og så måtte jeg jo finde et nyt forbillede at drikke kaffe med, sagde Michael.
Han opfordrede spørgeren til at finde et forbillede, kopiere vedkommendes styrker og have øje for svaghederne. Det er den bedste form for iværksætteruddannelse.
– Jeg tror ikke rigtig på alt det der med offentlige tilskud og iværksætterkurser. Enten har man det drive i sig, der skal til, eller også har man ikke. Det kan man ikke læse sig til, sagde Michael.
Han anbefalede samtidig håbefulde iværksættere, at de kører på med fuld skrue og ikke prøver at opfinde en flyvende bil.
– Mange unge iværksættere knækker nakken på, at de vil opfinde noget nyt og revolutionerende. Succes handler mest om at gøre det, man er god til, opføre sig ordentligt og have den nødvendige energi, sagde Michael Mortensen.
