StartUp Summit - Iværksætterfestival

Sammen med Business Horsens inviterer vi hele iværksætterlandskabet til »StartUpSummit« under Horsens Iværksætterfestival i uge 46.

 

Tag din iværksætterkollega under armen og kom med når vi tirsdag d. 15. november kl. 17.00 åbner dørene på CAFÉ GRAN til en aften, hvor iværksætteri og de forretningsmæssige udfordringer og muligheder er i fokus og bliver udfoldet med spændende keynotes fra både byen og resten af landet.

 

Under titlen ’FRA IDÉ TIL MARKED’ & ’DIVERSITET - EN DEL AF BUNDLINJEN´ vil vi ved denne »StartUpSummit« under Horsens Iværksætterfestival 2022 dele inspiration og fyre op under iværksætteri og vækst i Horsens? – via god energi og netvæk på tværs af hele byen.

 

’FRA IDÉ TIL MARKED & DIVERSTITET’ er i fokus fordi:

 

  • Vi i Horsens VIL stimulere og geare et flerfoldigt og ambitiøst iværksættermiljø!
  • Vi ønsker at understrege at iværksætterens veje er uransagelige!
  • Vi ved at udviklingen af den bæredygtige startupsucces ofte har de bedste vækstbetingelser i et kuperet terræn.
  • Hverdagen viser at atypiske vejvalg kan være lige så træfsikkert for forretningen – som de ’lineære’ – men modet, kultur eller manglende viden står i vejen.
  • Vi har brug for at dele fortællinger, der giver iværksætterens tidlige idé eller nye innovative løsninger flyvehøjde.

 

VENUE:

Vi afvikler denne »StartUpSummit« på CAFE GRAN, der med en central placering i Horsens, skaber den perfekte atmosfære for alle iværksættere, forretningsledere, solo-selvstændige og innovatører fra hele byen.

CAFE GRAN er også vært for uformel ’Wine & Dine’, undervejs i aftenens program.

 

 

PROGRAM 

 17.00 Velkomst 

 17.30 Keynote + Q&A

Louise Gertz, Founder og CEO v. WeBrick A/S

18.30 Keynote + Q&A

René Jøhnke, Founder + Managing Director v. Changing Stories

 19.00 Paneldebat bl.a. med deltagelse af: 
                      Louise Gertz, WeBrick

                      René Jøhnke, Changing Stories

                      Lokal iværksætter 

                      Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune

 19.30 Mingling

 20.00 Outro

 

KEYNOTES:

Vi er umådeligt stolte over denne aften at kunne præsentere disse to udvalgte iværksættercases som keynotes, der vil dele viden og inspiration med afsæt i aftenens tema:

 


Louise Gertz, founder og CEO hos WeBrick A/S

Louise Gertz, 40 år og en erfaren og drevet forretningskvinde og iværksætter fra København, som har sat sig ambitiøse mål om at flytte radikalt ved ejendomsmæglerbranchen.

Hun har i 2018 stiftet virksomheden WeBrick; en boligplatform som digitaliserer bolighandlen og skærer ejendomsmæglerne ud af ligningen, så danskerne kan spare det dyre salær i deres bolighandel. WeBrick er udviklet som en gratis gør-det-selv model, der uden beregning indhenter nødvendigt data til kunden, men hvor enkeltydelser kan tilkøbes. WeBrick er gennem 2 investeringsrunder og få år på bagen lykkedes med at få intet mindre end 16 solide investorer med sig på rejsen. Ambitionen er at erobre 15% af alle bolighandler i Danmark allerede inden 2026 og få et ben ind på flere markeder i udlandet. 

WeBrick er af KPMG ratet i 'top 5' over Danmarks mest distruptive virksomheder.

Louise er derudover et stærkt talerør for #Femalefounder

René Jøhnke, founder og managing director hos ‘Changing stories’

René Jøhnke; passioneret ung iværksætter med rødder i Odder, der brænder for at give børn og unge lige muligheder for at skabe sig et liv gennem uddannelse.

René er founder og daglig leder af NGO initiativet 'Changing people' - en velgørenhedsorganisation stiftet i 2016, der hjælper skolebørn i Nepal gennem intensive læringsforløb, der løfter og skaber faglig trivsel. Med erfaring fra udviklingssektoren, nepalesiske uddannelseseksperter som tætte samarbejdspartnere og en forretningsmodel baseret på strategiske partnerskaber og lokal funding, udvikler og driver René gennem organisationen læringsinitiativer, der gør en reel forskel for nogle af verdens fattigste befolkningsgrupper. 

Organisationen drives som en startup med et solidt fokus på bæredygtig økonomi og rentabilitet.]

PANELDEBAT:
Med afsæt i temaet ’FRA IDÉ TIL MARKED & DIVERSTITET’ vil vi til årets »StartUpSummit« tage livstag på det lokale iværksættermiljø, når vi under en afsluttende PANELDEBAT - med deltagelse af Borgmester Peter Sørensen - drøfter og finder morgendagens løsninger på:

(A)

’Ideen’, ’iværksætterrejsen’ og den vilje, arbejdsomhed og tro på projektet – som vejen til enhver iværksættersucces er betinget af.

 

(B)

De barrierer, udfordringer, etc. der eksisterer i ’Iværksætter-Danmark’, og derved står i vejen for at forløse et større potentiale for iværksættere der via atypiske vejvalg ønsker at bygge en bæredygtig VÆKST-virksomhed.

 

(C)

Hvis vi skal gentænke ’Iværksætter-Denmark’ og starte forfra med en ny ambition, hvad skal så ske, hvilke nye tiltag skal søsættes – OG HVAD GØR VI PÅ MANDAG?

 

Vi glæder os til at se hele byens iværksætterlandskab til årets »StartUpSummit«

 

PÅ GENSYN – på vegne af:

 

Construction Center Denmark + BUSINESS HORSENS + HORSENS KOMMUN

Ja tak, tilmeld mig
Tilbage til oversigt Content Creation
bubble