Alle har ret til en fed plakat

Paw har arbejdet med digital forretningsudvikling i en årrække. Nu bruger han evnerne fuldtids i iværksættervirksomheden POSTERSbyUS.

37-årige Paw Møller Bay Kristensen har arbejdet som såkaldt client director for flere digitale bureauer i både København og Aarhus gennem de sidste knap 13 år. Hans rolle var at analysere kundernes forretning og komme med gode bud til digital forretningsudvikling. Selvom de fleste danskere har haft internet i tæt på et kvart århundrede, er der stadig en god portion vanetænkning i marketingsafdelingerne i mange virksomheder.

Der er virksomheder, som holder fast i f.eks. avisannoncer eller radioreklamer, fordi de er nervøse for, hvordan de får fat i samme kundesegment på digitale platforme. Derfor oplevede jeg af og til, at man ikke turde lytte til mine råd og gå all in. Det gav mig kun blod på tanden i forhold til at lave min egen virksomhed, så jeg selv kunne teste mine egne råd af i praksis, siger Paw.

Soloselvstændig før

“Jeg kan godt lide tanken, at mennesker kan få kunst eller grafik i hjemmet til en overkommelig pris”

Undervejs havde han arbejdet som freelancer indenfor digital forretningsudvikling – med base i både København og senere Odder, hvor han slog sig ned med sin hustru og deres første barn. Rollen som selvstændig var ikke helt ny for ham, da han i december 2019 besluttede sig for at forsøge med en Paw Postersbyus iværksætteri webshop plakaterplakatvirksomhed. I begyndelsen var det et fritidsprojekt ved siden af arbejdet på et digitalt bureau i Aarhus, men da coronaen ramte i marts i fjor, bestemte han sig for at gå hele vejen. Fra april 2020 blev POSTERSbyUS en fuldtidsbeskæftigelse.

Det var ikke nogen tilfældighed, at det skulle dreje sig om plakater.

– Jeg har altid godt kunnet lide grafik, og jeg er oprindelig uddannet multimediedesigner. Jeg kan godt lide tanken, at mennesker kan få kunst eller grafik i hjemmet til en overkommelig pris, da alle bør have mulighed for at udsmykke deres tomme vægge, siger Paw, hvis kone er kunsthistoriker og billedkunstner, hvilket også giver ekstra faglig indsigt for Paws virksomhed. De bor nu på femte år i Provstlund med to børn.

Så et hul i markedet

Han havde forinden lavet grundige markedsanalyser og så et hul i markedet, hvor der var plads til POSTERSbyUS. Udgangspunktet var personlige hyldestplakater, hvor kunden selv kan bidrage med de skudsmål, der skal stå på plakaten. Plakater til eksempelvis en far, mor, bror, søster eller kollega. Plakaten er fyldt op med positive og personlige udsagn om modtageren fra giveren og kan typisk gives i de situationer, hvor man giver en buket blomster, en æske chokolade eller blot ønsker at sende en kærlig tanke.

– Der findes udbydere af den type plakater i forvejen, men de fleste er baseret mere på en let og humoristisk tilgang. Jeg vidste, at de ville være et marked for noget mere personligt, mere dybfølt og seriøst. Plakaten, der kan sige alt det, vi for ofte er for dårlige til at få sagt, siger Paw.

Også grafik og fotokunst

“…hvis grafikken er trykt på for tyndt papir, er det ret let at se…”

Ved siden af de personlige hyldestplakater, der også kaldes citatplakater, blev plakatsortimentet udbygget med bl.a. byplakater, fotografier og grafik, så der var noget til enhver smag og væg. Paw var dog meget grundig i valget.

– Jeg kiggede på de besøgendes søgehistorik fra hjemmesiden og de reaktioner, vi fik på Facebook og Instagram for at finde ud af, hvilke typer plakater, der potentielt var bedst salg i. Derudover forsøger jeg at have en forholdsvis stringent linje i sortimentet, så kunderne kan se en sammenhæng, siger Paw.

citatplakater_postersbyus_webshopI stedet for at søge at ramme alle menneskers smag med et eller andet, har Paw valgt et gennemgående udtryk i mange af de designs, der sælges på hjemmesiden. Det har den sideeffekt, at det er lettere for kunden at sammensætte flere billeder, hvis der f.eks. er en væg i soveværelset, der trænger til udsmykning. For at hjælpe kunden yderligere er der billedvægge i webshoppen, hvor man kan se forslag til kombinationer.

Kvalitet er et vigtigt element, og Paw har for længe siden købt sin egen digitalprinter, som kan printe op til 90 cm i bredden. Han holder sig også til den rette papirkvalitet på 260 gram.

– Jeg kan se, at der er konkurrenter i markedet, som giver køb på kvaliteten for at kunne sælge så billigt som muligt. Men hvis grafikken er trykt på for tyndt papir, er det ret let at se. Så der går jeg ikke på kompromis, siger Paw.

Solid succes

Paw ved godt, det er et kontroversielt emne, men Corona har ikke skadet hans forretning – snarere tværtimod. Lysten til at sende en sød citatplakat til et familiemedlem er ikke blevet mindre af, at mennesker har haft svært ved at mødes. Årsomsætningen i 2020 endte på et syvcifret beløb, og Paw har ambitioner om at tredoble omsætningen i 2021. Problemet lige nu er kapaciteten: Han har så mange ordrer, at det kan være svært at følge med, når der skal pakkes.

Derfor vil han ansætte tre ungarbejdere, der kan hjælpe med at pakke i eftermiddagstimerne, og derudover leder han efter en medarbejder på fuld tid, der kan lidt af det hele, så Paw selv kan koncentrere sig om at udvikle forretningen. 

Planer om international ekspansion

Ambitionerne er i top, og han vil gerne udvide til Norge og Sverige inden for de næste par år. Der er også planer om at sælge plakater gennem eksempelvis blomsterhandlere, så man kan kombinere buketten til bedstemor med en lille citatplakat i f.eks. A4-format.

Paw er iværksætter med stort I, så han har ikke ambitioner om at være direktør i en virksomhed med 30-40 ansatte på et tidspunkt. Hans ambitioner er at bruge sin faglighed til at løbe virksomheden i gang. Når den når en vis størrelse, vil han formentlig sælge og kaste sig over et nyt projekt.

Du kan følge POSTERSbyUS på Facebook og Instagram, ligesom du kan se hele sortimentet på webshoppen.

 

bubble