Debat: En generation af iværksættere står på spring

Anders Fogh, CEO & founder ved Startup Central, skriver:

En hel ny generation af iværksættere bliver uddannet i disse dage og mulighederne er endeløse for dem! Men ingen fortæller dem om det?

Søren Pape Poulsen skriver på LinkedIn, at vi er på vej ind i et økonomisk opsving og jeg deler hans optimisme. ’Iværksætter Danmark’ er begyndt at blomstre, sol og sommer er over os – Nu skal vi bare sørge for, at en god portion af de ny uddannede også tør at tage chancen som iværksætter.

Det er efterhånden nogle år siden, at jeg blev færdig med min uddannelse og fred være med det. Til gengæld kigger jeg rundt på alle de unge mennesker, som alle bliver færdige denne sommer, og her tænker jeg, at chancen for at en ny iværksætter springer ud, er lille, mindre end den burde.

“Vi har en historik af kommende opsving på bagkant af kriser, hvorfor skulle COVID-19 være en undtagelse?”

Forstil dig at stå på tærsklen til at blive en den næste Mathilde Mackowski (stifter af Sinful) eller den næste Jacob Risgaard? Der er bare ikke nogen, som fortæller dig at den mulighed rent faktisk kan blive en realitet, hvis ikke du bliver gjort opmærksom på det.

Tidligere kriser har vidst, at dansk økonomi er robust og det vil sige, at vi har en historik af kommende opsving på bagkant af kriser, hvorfor skulle COVID-19 være en undtagelse? De mange unge tager lange og specialiserede uddannelser, og de store virksomheder venter bare på, at en af dem tager springet.

“Lad nu drømmene fylde, du kan sgu altid komme ud at se verden”

Sabbatår er uden tvivl fristende og at vente på det job du ”altid” har drømt om, er muligvis værd at vente på. Min helt ærlige holdning til dig, som nu færdiggør dit studie. Tag nu bare jobbet i den lokale, imens du bygger en ’side business’ op, som kan vokse sig stor. Lad nu drømmene fylde, du kan sgu altid komme ud at se verden.

Hvad jeg prøver på at sige uden, at pakke det ind er, at du nu har en fuldstændig enestående chance for at få gang i en virksomhed, som kan få succes. At stifte en virksomhed er ikke for alle, men alle som har lyst til at give det et skud, bør fandeme gøre det!

Så er du nødt til at arbejde fuldtid på et lager, for at skaffe den fornødne kapital, så gør det! Er du nødt til at flytte hjem til mor og far, for at kunne leve under opstarten af din virksomhed, så gør det! Jesper Buch fortæller Just Eat kom ud af en kælder og han boede en periode i Gellerup parken.

Danmark har brug jer unge mennesker, men ansvaret ligger faktisk hos dig, som læser dette lige nu. Du skal fortælle de unge mennesker om, de muligheder de faktisk har og hvilken unik chance der ligger foran dem lige nu, og det vindue forbliver ikke åben sorry to say.

Så kære unge mennesker I står på straffesparkspletten i en EM-finale og der er ingen målmand, spørgsmålet er tør du tage skuddet?

Debatindlægget er udtryk for skribentens personlige holdning.

bubble