Gagendran Srisurendran synes, det er svært for tech-startups at finde brugbare, finansielle samarbejdspartnere i Danmark. Investorerne er for konservative og ofte for grådige. VI STARTER SGU har afprøvet synspunktet overfor Ulla Meinby Sparre, formand i Venture City Horsens, og iværksætteren Martin Thorborg.
Gagendran har rejst i alle verdensdele. 33 forskellige lande er besøgt. Efter en tur til Island besluttede han sig for at holde en pause i rejseaktiviteten for i stedet at udvikle en app og en hjemmeside, der kan gøre rejser sjovere og nemmere for alle eventyrlystne. Taranui, som konceptet er navngivet, skal være en hjælp før, under og efter rejsen. Han fik ideen til produktet for fire år siden, og det sidste års tid er indsatsen blevet mere målrettet. Hans uddannelsesmæssige baggrund er en cand.it i webkommunikation og snart en mini-MBA. Gagendran kommer egentlig fra Herning/Ikast-området, men han har med Taranui været en del af Bering Startup i Vitus Bering Innovation Park de sidste tre måneder.
Mangel på risikovillige investorer
Han er ikke så sikker på, at fremtiden for Taranui ligger i Danmark. For ifølge Gagendran er det svært at finde finansielle samarbejdspartnere til tech-startups hertillands. Og det handler vel at mærke ikke bare om en masse penge.
- Jeg er langt mere interesseret i en aktiv investor, der kan hjælpe med at gøre projektet skalérbart end en passiv investor med en masse penge, siger Gagendran Srisurendran.
Den type investorer er ifølge Gagendran Srisurendran svære at få fat i. For investorerne er for konservative, og de vil ofte have en helt urealistisk del af kagen, hvis de endelig beslutter sig for at investere, mener han.
Flere usikkerheder
Tech-startups adskiller sig ofte fra andre startups ved langt større usikkerheder. Man kan udvikle en ny kæderenser til cykler, foretage en markedsundersøgelse, beregne kost- og salgspris, hvorefter man kan komme med en fornuftig indtjeningsprognose indenfor et vindue på måske ét eller to år – ligesom behovet for udviklingskapital også er forholdsvis ukompliceret at udregne. Når det gælder udviklingen af eksempelvis en ny app til mobiltelefoner, er det langt mere usikkert, og udviklingen tager ofte lang tid. Måske er der først udsigt til en reel indtjening efter fire eller fem år, og investorerne skal altså sætte penge i et projekt, hvis udkomme blæser i vinden. For bruger vi overhovedet smartphones om fem år – eller opstår der uforudsigelige tekniske hindringer undervejs?
Martin Thorborg
Men hvis man spørger Martin Thorborg, iværksætter og medstifter af bl.a. Jubii, Dinero og Amino, kunne mange tech-startups dog også gøre sig selv den tjeneste at komme et skridt længere, før de leder efter investorer. Han driver selv iværksættersitet Amino.dk, hvor der også er et mødested for startups og investorer.
- Når jeg kigger på annoncerne på Amino Kapital, kan jeg se, at rigtig mange slet ikke burde søge kapital, fordi de er alt for tidligt i processen. De burde i stedet lave en lille iværksættervirksomhed og få lidt perspektiv, før de søger, siger Martin Thorborg.
Den del er Gagendran helt enig i. Selv sigter han på at skabe noget organisk vækst og få en masse brugere til Taranui, før han søger finansielle samarbejdspartnere.
Venture City Horsens kan genkende problematikken
Ulla Meinby Sparre er formand for Venture City Horsens, der er et netværk af business angels og mentorer. Hun kan også genkende Martin Thorborgs kritik af udtalt mangel på parathed.
– Den største udfordring er, hvis de for tidligt i processen beder om store investeringsbeløb, fordi det primært kræver investorer, der har større tech-startup porteføljer. De forventer at tabe på ni projekter, men så tjene på det tiende. Det er typisk i Silicon Valley man finder den type investorer – ikke så ofte i Midtjylland, siger Ulla Meinby Sparre.
Ulla Sparre
Hun ser også, at der mangler risikovillig kapital. Til gengæld er mulighederne for rådgivning mange.
- Det er påvist flere gange i rapporter omkring startups i Danmark, at der generelt er en mangel på risikovillig investeringskapital. Det er også vores erfaring. Vi oplever, at der er mange gode tilbud om rådgivning, men kapitalen til udvikling af en velfungerende prototype mangler, siger hun.
Men Ulla Meinby Sparre mener dog, at alle startups ville komme længere overfor investorerne, hvis de kom lidt tættere på at dokumentere ideens indtjeningsmuligheder.
– Der vil typisk åbne sig større og flere muligheder for tech-startups, når de har bevist, at de kan lave velfungerende prototyper og at de har dokumenteret kundeinteresse, eksempelvis gennem brugere, tilføjer hun.
Teamet er altafgørende
Gagendran Srisurendran savner et inkubatormiljø som det amerikanske Y Combinator i Silicon Valley, der både medvirkede til udviklingen af Dropbox og airbnb. Y Combinator er blandt andet kendt for at give såkaldt seed funding til startups. Det er en slags risikovillig kapitalindsprøjtning i den første fase mod en beskeden ejerandel. Det kan hjælpe på vejen mod den prototype, som kan være med til at rejse investering i større skala. Og så er man langt mere opmærksom på at skabe det rette team.
– Hos Y Combinator arbejder man meget mere struktureret med at sammensætte det rette team til opgaven. Fordi teamet er det afgørende for succesen. Ideen kan være nok så fantastisk, men hvis man eksempelvis drukner i omkostninger til programmering, er man lige vidt, siger Gagendran.
Omvendt kan der også sidde nogle talentfulde programmører, der lige har udviklet et medie, der kan udkonkurrere Facebook. Men hvis de ikke har de rette marketingsfolk i teamet, dør projektet.
Det er her, kernen i Gagendrans kritik findes. For det kan være ekstremt omkostningstungt at udvikle den prototype, Ulla Meinby Sparre efterlyser, hvis man ikke råder over det helt rette team af eksperter i både backend- og frontend-programmering.
- Man burde have et inkubatormiljø, hvor man kunne hjælpe til selve programmeringsdelen som en del af mentorhjælpen. For uden en velfungerende prototype er det vanskeligt at komme videre, pointerer Gagendran.
Han efterlyser inkubatormiljøer specielt for tech-startups, der kan arbejde mere målrettet med den problemstilling. Her er Martin Thorborg overordnet enig:
– Det kunne bestemt hjælpe med et miljø, hvor man arbejdede mere med at kvalificere de ideer, der havde potentiale. Det kunne være hjælp til at finde det rette team og sætte struktur på ideen, siger han.
Værditilbud og forretningsmodel frem for nørderi
Ulla Meinby Sparre oplever fra første parket, hvordan dialogen mellem startups og potentielle investorer forløber. Hun tror, at iværksætterne skulle søge et helikopterperspektiv, før de præsenterer ideen.
– Man skal præsentere investorerne for en plan, der viser, hvor store investeringer der skal til for at nå den enkelte milepæl. Jeg ser desværre ofte, at tech-iværksættere bruger lang tid på at forklare det komplicerede tekniske i deres produkt, fremfor at tænke på, at en investor primært er interesseret i værditilbuddet og forretningsmodellen, siger Ulla Meinby Sparre.
Hun pointerer samtidig, at iværksætterne skal være ærlige. De skal huske at oplyse om risici og faldgruber i projektet, for det sikrer en langt mere seriøs og ansvarsfuld fremtræden for investorerne.
For meget for for lidt
Gagendran Srisurendran fornemmer nogle urealistiske krav fra investorernes side. En investering på nogle halve eller hele millioner skal ofte honoreres med en ejerandel i den færdige virksomhed på måske 40-50 pct.
- Det er ofte urimelige krav om ejerandele som betaling for en måske beskeden investering. Men nogle startups har måske ikke rigtig noget valg, så de accepterer det måske, fordi de bare brænder for at komme videre, siger Gagendran.
Martin Thorborg er enig i, at investeringer i tech-startups ofte honoreres med alt for store andele af virksomheden. Men han mener også, at en del af fejlen ofte ligger hos virksomheden selv.
– Danmark er et lille land, og ofte bliver tech-startups budt helt urealistisk op i pris. Så er ideen måske 20 eller 30 millioner værd, før der overhovedet foreligger en prototype eller et proof of concept. Det skaber nogle ret urealistiske ønsker til investorerne, og så giver man måske ti pct. eller mere af en virksomhed, hvis fremtidige værdi er aldeles ukendt, siger Martin Thorborg.
Han pointerer afslutningsvis, at tech-startups skal lægge et stort stykke arbejde i ideen, før den bliver noget værd. Før man skal gøre sig forhåbninger om investeringsvilje.
– Den gode idé er jo i sig selv intet værd. Jeg kunne på fem minutter komme med ti gode ideer til milliardvirksomheder, men det bliver kun til milliarder, hvis nogle mennesker risikerer en frygtelig masse og giver fem eller ti år af deres liv til ideen. Det er i processen, hvor man sparker bolden fra idé til indtægtsgivende virksomhed, at værdien skabes, slutter Martin Thorborg.
