Få tips til LinkedIn

LinkedIn byder på et markedsføringspotentiale, ganske mange iværksættere ikke udnytter. Onsdag den 30. januar kan du få tips og tricks til mediet ved et oplæg på FÆNGSLET.

For mange iværksættere er LinkedIn lidt af en akilleshæl i markedsføringen. Mediets potentiale er velkendt, men det kan føles svært at slå døren ind. Hvis du er vænnet til Facebooks boost-muligheder, kan LinkedIn forekomme langt mere kompleks og uoverskuelig. Hvordan skaber du organisk vækst for dine opslag på LinkedIn, så du ikke kun bliver læst af den samme loyale skare af følgere?

linsider-0719

Peptalk i LinkedIn

LinkedInsider, der drives fra Valby af makkerparret Jacob Elton og Martin Lund, er en kursusudbyder indenfor LinkedIns mange finesser. Onsdag den 30. januar tilbyder de to en såkaldt ”peptalk” om LinkedIn, der er at regne for et minikursus i komprimeret form, ganske gratis. Det sker på FÆNGSLET fra klokken 9 til klokken 10. Det vil sikkert være en god idé at medbringe laptop.

Brugbare teknikker

På peptalken vil du stifte bekendtskab med nogle af de teknikker, LinkedInsider underviser mere indgående i på kurserne. Det er teknikker, du kan gå hjem og bruge med det samme.

Det koster som nævnt ikke noget at være med, men det er alligevel nødvendigt med tilmelding, hvilket kan ske fra dette link.

bubble