Funding – Pengeregn eller tidsspilde? Og hvordan kommer du i gang med crowdfunding?

Fonde er en mulighed for iværksættere som vil have en kapitalindsprøjtning. Og hvem står ikke gerne i kø for penge i lommen? Og der findes mange muligheder for at søge tilskud fra fonde og ordninger, som slet ikke udnyttes. Faktisk uddeles der på den front i Danmark alene hvert år mere end 10 mia. kr. Men det kan være en jungle at finde rundt i det store udbud af fonde som kan søges indenfor forskellige brancher, områder og lande. Der vil en gang om måneden, over de næste måneder, udkomme en artikel hvori vi i korte træk gennemgår en række fonde som findes lokalt, nationalt og internationalt og som du måske har mulighed for at søge og få tildelt som startskud eller boost til livet som start up.

Denne første artikel giver dig et overblik over de områder de forskellige fonde og ordninger opererer indenfor, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at bevæge dig ud i funding universet. Samtidig runder vi i denne artikel emnet crowdfunding, som er blevet et populært begreb i de senere år.

De efterfølgende artikler vil derefter gennemgå de fonde, der opererer indenfor de pågældende fag. Samtidig stiller vi også skarpt på hvordan du som iværksætter kan få mulighed for at få fingrene i noget af den kapital, der florerer hos de enkelte fonde og ordninger. Du kommer desuden til at finde artiklerne indenfor følgende inddelinger:

  • Teknologi og kommunikation
  • Innovation, viden og uddannelse
  • Energi, bæredygtighed og grønne løsninger
  • Vækst og eksport
  • Branchespecifikke fonde
  • EU Funding

Fakta om fonde

Kort fortalt kan fonde være erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende. En fond er en såkaldt selvejende institution og ingen person udenfor fonden har ejendomsretten til fondens formue. En fond har et sæt vedtægter, der beskriver fondens formål mv. Fonden kan anskaffe rettigheder og indgå forpligtelser, hvilket egentlig betyder at en fond er en selvstændig enhed.

Crowdfunding

Princippet i crowdfunding er kort fortalt at en masse mennesker smider penge i en pulje for at en anden kan søsætte et projekt eller en virksomhed. Der findes overordnet 4 typer af crowdfunding; Donationsbaseret crowdfunding, rewardbaseret crowdfunding, lånebaseret crowdfunding og aktiebaseret crowdfunding. Herunder får du en kort gennemgang af de 4 former for crowdfunding.

Er donation-crowdfunding den rette vej for dig?

Her er der tale om online platforme hvorigennem der doneres penge til projekter. I langt de fleste tilfælde går projekterne til velgørende formål og donerer man penge, får man hverken et produkt eller andet udbytte ud af donationen. booomerang.dk og caremaker.dk er nogle af Danmarks førende platforme indenfor donationsbaseret-crowdfunding. Læs mere om donation-crowdfunding

Måske du skal gå all in på reward-crowdfunding?

Reward-crowdfunding adskiller sig fra donations-crowdfunding, da det her er privatpersoner eller virksomheder som kan søge finansiering til at projekt eller produkt og ved at vedkommende, der donerer, modtager en belønning som tak for donationen.  Også her er booomerang.dk fremme i skoene i Danmark, i selskab med internationale sider som kickstarter.com, indiegogo.com, rockethub.com, fundanything.com  og sellaband.com. Læs mere om reward-crowdfunding.

Låne-crowdfunding? (også kaldet P2P-crowdfunding)

Låne-crowdfunding foregår på en virtuel platform, hvor du som privatperson eller virksomhed kan ansøge om at uploade dit lån. Oftest bliver din låneansøgning derefter vurderet af virksomheden bag låneplatformen. Bliver din ansøgning godkendt får den lov at ligge på låneplatformen, hvor potentielle investorer kan se informationer om det lån du har søgt om. Se eksempler på låne-crowdfunding platforme: lendino.dk, flexfunding.com, fundingcircle.com og lendingclub.com. Læs mere om låne-crowdfunding.

Er egenkapital-crowdfunding noget for dig? (også kendt som crowdinvesting)

Den sidste form for crowdfunding er mere en form for investering, hvor en investor har mulighed for at investere i din virksomheder i bytte for  en del af virksomhedens omsætning eller ejerandele i virksomheden.
Din investeringsmulighed kan, hvis den accepteres af platformen, tilgås af potentielle investorer. I Danmark er det kun tilladt for virksomheder, der er registrede som aktieselskab A/S, at foretage kapitalforøgelse igennem egenkapital-crowdfunding. Mere om egenkapital-crowdfunding.

Skatteregler og crowdfunding

 SKAT har udgivet en skattevejledning for alle fire typer crowdfunding. Der er ikke lavet særlige skatteregler for crowfunding. Det er derfor de almindelige skatteregler, der gælder. Du kan se, hvad det betyder for din skat afhængigt af hvilken type crowdfunding, du bruger lige her

Brug for rådgivning om crowdfunding?

På sider som crowdfundingraadgivning.dk eller Dansk Crowdfunding Forening kan du få feedback fra erfarne crowdfundere, rådgivere, investorer, erhvervsfolk eller iværksættere som står i samme situation som dig. Dansk Crowdfunding Forening har også en Facebookside, hvor du har muligheden for at få hjælp og svar på dine spørgsmål fra den hårde kerne af danske crowdfunding-nørder; platformoperatører, iværksættere, investorer, meningsdannere, studerende og øvrige informanter fra branchen.

Læs om 3 sjove crowdfunding kampagner der fik success

Flere spørgsmål om crowdfunding?

bubble