Fascination af Scania-lastvogne og lyst til at skabe en fest for andre har givet Patrick Bøje en tidskrævende bibeskæftigelse. Tusinder af timers renovering og mange afteners papirarbejde honoreres én uge om året, når studenterfesterne får hjul.
Patrick Bøje købte sin første lastbil, da han var 20. En gammel Scania 50 fra 1960’erne, der havde kørt som tank- og brandbil. Uvidende ville nok dengang have karakteriseret vognen som et lig, men kendere ville vide, at det kunne blive guld. Mange tusinde arbejdstimer senere står den smukke arbejdshest funklende på liften i hallen, hvor Bøje Studenterkørsel opmagasinerer bilerne for vinteren. Motoren er løftet ud, så vinteren kan bruges på at servicere mekanikken, der atter skal trække festen i juni næste år. Glem alt om olieplamager og rust – her kunne servicen udføres i hvid kittel.
“Jeg aner ikke, hvor mange timer, jeg har lagt i den. Men det har været stort set al min fritid i mere end ét år”
Den gamle Scania har fået et otium, de fleste lastbiler bør misunde den. Den har næppe været så ren og strålende, siden den trillede ud fra fabrikken i Södertälje i 1969. Selv bladfjedrene under akslerne er knaldrøde som resten af lastbilen, og trykluftledningerne til bremserne sidder sirligt ordnet og rene i motorrummet. Her er kræset for detaljerne.
– Jeg aner ikke, hvor mange timer, jeg har lagt i den. Men det har været stort set al min fritid i mere end ét år. 1200 timer er formentlig lavt sat, siger Patrick, der har fået kyndig sparring fra faderen, Ivan Bøje, og farfaderen Jørgen Bøje, der begge drev vognmandsforretning i en menneskealder og deler Patricks fascination af de svenske Scania-lastbiler.
Halvbrødre fik ideen
Siden er der kommet flere lastbiler til, så den samlede vognpark i Horsens løber op i seks Scania-lastbiler. Den ældste er fra 1967, og den nyeste er fra 1992. Alle er lakeret i de samme knaldrøde og cremefarvede nuancer. Alle så skinnende rene ude som inde, at de må kunne fremkalde forhøjet vandstand i øjenkrogen hos enhver pensioneret fabriksarbejder fra Scania-fabrikken i Södertälje.
“Vi bygger vores afskærmning op i fuld højde, så man ikke kan falde ud eller kravle op på taget”
Bøje Studenterkørsel er et Aps med 27-årige Patrick og faderen Ivan som ejere, og det er meningen, at Patrick skal overtage det hele, når han har kapitalen til det. Patrick har snuset til en læreplads som automekaniker i sin tid, men han er uddannet bygningskonstruktør og arbejder for tiden i det sønderjyske som byggeleder.
Ideen med studenterkørsel kom fra Patricks halvbrødre i Hadsten, der startede firmaet ”Lej Studentervogn”. Året efter fulgte Patrick og Jørgen Bøje trop med samme type lastbiler og i de samme farver.
– Så kan vi supplere hinanden, fordi vi tilbyder nøjagtig det samme. Vi kan låne en bil fra dem til en kørsel i Østjylland, hvis vores biler f.eks. er på Sjælland, siger Patrick.
Sikkerhed og glade chauffører
Alle lastbilerne er udstyret med både stripperstang, stereo- og fadølsanlæg. Der kan suppleres med både røgmaskine, lysanlæg og DJ, hvis der skal ekstra gang i festen – og så er sikkerheden et kardinalpunkt for Patrick.
– Vi bygger vores afskærmning op i fuld højde, så man ikke kan falde ud eller kravle op på taget. Vi har også en rigtig trappe bagtil, så studenterne ikke skal til at klatre på en stige. Vi har et stort ansvar, når vi kører rundt med unge mennesker, så vi stiller også ret store krav til de chauffører, vi bruger, siger Patrick.
“Jeg kan godt lide, at vi kræser for det og har nogle biler, der er i så god stand. Så er det netop sliddet værd”
Chaufførerne skal være erfarne, men de skal ikke være sure og tvære. Det er en fest, de fragter rundt, og det er en fest, som deltagerne vil huske resten af livet. Så duer det ikke med en chauffør, der brokker sig over, at selskabet larmer eller rumsterer for meget på ladet. Alt skal klappe, og det kræver lidt af en indsats. Der er altid en lastbil i reserve, hvis en bestilt vogn meget mod forventning bryder sammen.
– Men hvis de ikke kan få den vogn, de har bestilt, smider jeg som regel DJ og lysanlæg i uden beregning som kompensation. Jeg tager også ofte turen for at sikre mig, at de får en god oplevelse. Vi lever jo af tilfredshed, siger Patrick.
Den pæne dreng i klassen
Alt skal være helt efter bogen, og bilerne bliver passet og plejet, så de trods alderen er driftssikre, når studenterne springer ud. Batterierne bliver for en sikkerheds skyld skiftet hvert år, fordi det slider på dem at skulle trække 220 volt og et dunkende stereoanlæg. Efteråret, vintermånederne og foråret går med at servicere og efterse hver en krog i vognparken. Markedet for studenterkørsel er en broget forsamling, og Patrick vil gerne være den pæne dreng i klassen. Det kan godt give lidt frustrationer undervejs. F.eks. fandt lovgiverne ud af, at alle lastbiler skulle udstyres med partikelfilter – også dem, der kun kører én uge om året.
– Vi spurgte, om det kunne passe. Om alle ejere af veteranlastbiler, der kører ganske få km om året skal bruge op mod 70.000 på at montere et partikelfilter? Men der var ikke noget at gøre, hvis vi ville fortsætte med at køre, så vi gjorde, som der blev sagt. Nu har de så lavet en kompensation for sådanne nogle som os, så vi har egentlig spildt en masse penge og tid på det, siger Patrick.
Friske fra synshallen
Det er ikke en guldrandet forretning at køre med studenter. De seks lastbiler har kostet mange timer og mange penge at få i den stand, og der er kun én uge om året til at hente en omsætning hjem, der kan dække udgifterne til vedligehold og opmagasinering. Efter en uge med studenterkørsel afmeldes bilerne, så de står inden døre uden plader til næste år. Et par uger før festugen køres bilerne til syn og får plader på, så lastbilerne er helt friske fra synshallen, når de skal fragte de unge liv.
– Det bliver aldrig en levevej for mig at køre studenterkørsel. For så skulle jeg have langt flere lastbiler, og så vil det også blive mere upersonligt. Jeg kan godt lide, at vi kræser for det og har nogle biler, der er i så god stand. Så er det netop sliddet værd, siger Patrick.
Sliddet går blandt andet med koordinering i ugerne op til. Der er rigtig mange løse ender, der skal bindes sammen, og unge studenter er måske heller ikke de letteste at træffe aftaler med.
– Vi får som regel køreplanen få uger før, og så tikker der næsten altid rettelser ind helt frem til dagen. Men det er også en del af charmen. De skal bare have en god dag, og så må vi strække os så meget, vi kan, siger Patrick.
Du kan læse mere om de fine lastbiler på hjemmesiden og give Patricks virksomhed et like på Facebook.
