Som iværksætter er selvværdet i spil hele tiden. Selvværdet kan både være den kraft, der bærer dig frem, og den kraft, der sender din iværksætterdrøm til tælling – eller får dig til at få kunder, du egentlig ikke ønsker.
Er jeg god nok? Er jeg bedre end ham der? Ja, jeg er da bedre end ham der, men hvorfor tjener han så flere penge? Nej, jeg er slet ikke så dygtig som hende der, det er nok derfor, jeg kører med underskud. Det kommer nok aldrig til at gå.
Vi måler os selv med omgivelserne. Det er naturligt. Vi er flokdyr, så på et helt ubevidst plan analyserer vi hele tiden vores position i flokken. For hvis man er et lille skravl, kunne det i forne tider koste livet at sætte sig op mod en alfahan. Det kan det stadig på beværtninger med mange gæster fra fiskerisektoren.
Men hvor ville det dog være rart i hverdagen, hvis man kunne ignorere den positionering og bare gøre det, man er god til – så godt man nu kan.
Jeg blev selv taget ved næsen af det forbistrede selvværd. Et mediebureau ønskede min arbejdskraft til annoncefinansierede profilbrochurer. Selvom alle alarmklokker bimlede i baghovedet, lyttede jeg til sælgerens ulidelige foredrag om aftalens fantastiske finesser. Ulidelig, fordi han talte i tomgang og gentog alle pointer mindst fire gange, uden at jeg kunne få et ord indført. Jo, de arbejdede med fast pris ud fra brochurens sidetal, og han var sådan set ligeglad med, om jeg brugte en halv eller 20 timer på opgaven – afregningen var den samme. Nu er der ikke så mange brochurer, jeg har magtet at levere tekst til på en halv time, men den lader vi bare ligge, tænkte jeg.
Han fremsendte nogle eksempler på brochurer og fremhævede, at der jo ikke var så meget tekst pr. side. Det meste var billeder. Da jeg sagde, at det der med teksternes længde ikke var så vigtigt, da det ofte er lettere at skrive langt end kort, kunne han supplere med, at den type brochure højst ville indbefatte fire interviews.
Nu har jeg brugt 15 timer på at indhente de ønskede interviews. Der er 25. Samlet kommer opgaven til at tage mig 30 timer at løse til en timepris, der matcher min aflønning som postbud for år tilbage.
Men de mennesker, brochuren omhandler, er til gengæld søde, rare og velgørende. De kommer fra et lille hjørne af Foreningsdanmark, og de fortjener en fin brochure. Men hvor det nager mig, at et mediebureau skal sidde og skumme fløden på min bekostning. Faktisk suger det al arbejdsglæde ud af mig for tiden.
Undervejs har jeg været i kontakt med både en journalist og en fotograf, der leverer fast til mediebureauet. De lød begge temmelig livstrætte, og for fotografen var det en daglig kamp at få nogenlunde fornuftige arbejdsbetingelser. Han kunne samtidig oplyse om, at hverken journalist eller fotograf bliver krediteret i brochurerne – ”… og det er måske også meget godt”, tilføjede han med et opgivende suk.
Selvværdet bedrog mig. Selvom mediebureauets forretningsmodel på nærmest alle punkter stritter imod det, jeg tror på, hoppede jeg op på foderbrættet og ventede på et par afpillede skaller at gnave i. For jeg er da ikke så god, at jeg kan sige nej? Til en fremmed, der har fundet mig på Google? Man bliver jo ligefrem lidt smigret, ikke?
Hvis jeg skal have has på det selvværd og bruge det som en positiv kraft, bør jeg starte alle arbejdsdage med lige at opsummere i hovedet, hvad jeg er god til og hvad jeg står for. Se målet i det fjerne og visualisere vejen dertil. Så bliver det lettere at spotte og afvise de tilbud, jeg skal afslå.
Hvad med dig? Hvad gør du for at fastholde troen på dig selv og dit produkt i de svære tider? Når vejret er gråt og pengene små? Kom med indspark i debattråden nedenfor.
KLUMMEN er altid udtryk for skribentens egen, personlige holdning.
