Alley 87

Hos Alley 87 finder du et kontorfællesskab for IT-nørder og -specialister.

Alley 87 ligger i den gamle retsbygning i Rådhusgade. Under den historiske stuk og de smukke hvælvinger arbejder en række IT-iværksættere, og der er som regel plads til én mere.
 
Beboerne laver IT-løsninger til kunder inden for forskellige brancher, bl.a. energidistribution, råvarehandel, mm., samt inden for undervisningssektoren og det offentlige, og teknologisk spænder det lige fra Ruby over .NET, TypeScript og Clojure, og til Microsofts BI-verden.

Udover IT-virksomheder så huser lokalerne også en bar, et ølbryggeri og Horsens' mest hemmelige ølforretning, Stout Shop, og så er der mulighed for at brygge kaffe på 4-5 forskellige måder.

Det er folkene bag konsulentvirksomhederne DataWise og Rebus FM, som står bag Alley 87, hvis navn iøvrigt stammer fra den tidligere beliggenhed i en af Horsens' skumle gyder.

Besøg: alley87.dk/

Facts om vores sted

  • Fri internet og WiFi

  • Fri kaffe

  • Mødelokaler

  • Skrivebord

  • Rengøring

  • Adgang 24/7

Hvem, hvad, hvor

bubble