De unge talenter

Har du lige startet din karriere, er du ambitiøs og vil du opbygge dit netværk i Horsens?

I Horsens har vi tradition for at have et stærkt fællesskab – også i erhvervslivet. Som ny på arbejdsmarkedet, og måske tilflytter til byen, kan det dog være svært at finde ud af, hvordan man kommer godt fra start. Vær med i Vidensklubben, få opbygget dit professionelle netværk og vend alle de spørgsmål og emner, som du går med, med andre ambitiøse unge i samme situation. 

Konceptet

Vi besøger hinandens arbejdspladser, andre virksomheder og kultursteder i Horsens. Vi taler om at balancere arbejde og fritid, om at være den unge på kontoret, om lønforhandlinger og hvad vi ellers har på hjertet. Og så skal vi selvfølgelig lære hinanden at kende og lave hyggelige og sjove ting sammen.

Er du nyuddannet, trainee eller bare ung og ambitiøs på arbejdsmarkedet? Er du ca. 22-35 år og bor eller arbejder i Horsens, så kontakt os og hør nærmere om Vidensklubben.

Se en introvideo her

SÆSON 2021

  • 29/9 2021

Kom med indenfor hos Artlinco, hvor indehaver og direktør Søren X. Frahm fortæller om designprocesser. 
Vi drøfter erfaringer med, hvordan man bedst arbejder med sine kompetencer i et tværfagligt team. 

  • 13/10 2021

HH Elite har sine helt egne unge talenter, nemlig fire landsholdsspillere. Dem skal vi se i aktion, når vi tager til håndboldkamp sammen. her får vi også historien om HH Elite.  

  • 27/10 2021

Entreprenørvirksomheden CASA Group, en af Horsens' stærke virksomheder, åbner dørene for De Unge Talenter. Her får vi historien om CASA Group, og så skal vi tale om projektledelse i praksis. 

 

SÆSON 2022

Vi kan allerede løfte sløret for nogle af næste sæsons aktiviteter her:

  • Dato på vej i Januar 2022.
    Vi fyrer op under popcornene og inviterer til en tur i biografen. Det er MEGASCOPE, der lægger lærred til dette arrangement.

  • 2/3 2022
    Vi besøger Velux i Østbirk. Senior HR Advisor Carsten Jensen fortæller om Velux' lange og spændende historie. Vi skal også tale om dilemmaer i lønforhandlinger, og Karsten Jensen vil her give et indblik i de udfordringer både arbejdsgivere og arbejdstagere har i forhold til lønforhandling.
     
  • 4/5 2022
    Kom med ud og prøv kræfter med golfen i Horsens Golfklub. Det bliver en hyggelig eftermiddag, hvor vi får snakket og spillet med underviseren. Og Morten har røbet, at der vil være en lille golfquiz bagefter :-)  
     
  • 9/6 2022
    Ved du hvordan man driver en erhvervshavn? Det får vi et indblik i på denne rundtur, hvor vi skal se lidt af alt det der sker på Horsens Erhvervshavn.
Ja tak, tilmeld mig
Tilbage til oversigt Start-Up - Gratis...
bubble