Et nyt kontorfællesskab har set dagens lys i Horsens, helt præcist på Søndergade 15F – lige “in the alley” mellem Papyrus og Sportmaster på gågaden.
Kontorfællesskabet, som meget opfindsomt har fået navnet Alley 87, holder til i de gamle lokaler, der engang agerede som byens musikskole. Nu er det dog ikke længere guitarer, trompeter eller trommer, der spiller musikken i de ny-hvidmalet lokaler, men computertasterne hos de indtil videre syv IT virksomheder, der har bosat sig i Alley 87.
Et kontorfællesskab for IT virksomheder (og alle andre)
- Internet
- Kaffe
- Mødelokale
- Skrivebord
- Rengøring
- Adgang 24/7
Men hvem skal man så invitere indenfor? Det faldt Claus og Petko nærmest, at tage fat i folk de i forvejen kendte – nemlig, som de selv kalder dem, IT nørder, fra andre konsulent virksomheder. På den måde blev der også skabt et fokus for kontorfællesskabet.
– Det handler mest af alt for os om at have et fokus, men alle virksomheder er i princippet velkomne. Os, der indtil videre sidder her, er alle IT konsulenter og har arbejdet som konsulenter i mange år – derfor tænkte vi, at det kunne være fedt at lave et lækkert sted at holde til, hvor man kan sidde og slappe af, når man endelig er på kontoret og ikke er ude ved kunderne, fortæller Claus og tilføjer:
– Selvom vi alle er konsulenter, så fokuserer vi på at hjælpe hinanden og bruge hinandens styrker, istedet for at se hinanden som konkurrenter. Vi ønsker bestemt, at der kommer en hyggelig og åben atmosfære, men der er selvfølgelig også plads til, at man kan sætte sig med sine høretelefoner og arbejde igennem.
Udover at det selvfølgelig skal være et rart sted at arbejde, så er der også fokus på, at det socialt også skal være sjovt. Der skal være plads til at tage en pause fra computerskærmen med et spil dart eller bordfodbold. Claus påpeger dog, at der stadig går et par måneder før alt er 100 % som de vil have det – det er stadig en working process, som han siger.
Et kontorfællesskab i to dele
Kontorfællesskabet kan siges at være opdelt i to. Når man har begivet sig op af trappen fra gyden, rammer man en stor træterrasse, som med garanti er et lækkert arbejdssted om foråret og sommeren. En lille trappe mere og så kan man træde ind i kontorfællesskabet – direkte ind i et større fælleskøkken. Går man til højre kommer man igennem en lille gang, som både fører til et lille lokale og ind i et stort lokale, hvor virksomhederne holder til ved hver deres skrivebord (se billeder i slideren øverst). Derfra er der adgang til et mindre lokale, som indtil videre bruges som mødelokale.
- en reference til Area 51, som er hjemsted for test og udvikling af nogle af USAs mest avancerede militære systemer.
- en reference til Silicon Valley
- 87 er for 8700 Horsens
Ønsker man som virksomhed at leje et lokale og ikke blot et skrivebord, er der også mulighed for det. Der er lokaler i forskellige størrelser og i forskellige priserklasser – kunne det have interesse så klik her. For at leje et skrivebord koster det 2.500 kr. om måneden.
Som sagt sidder de indtil videre syv virksomheder i IT kontorfællesskabet: rebus:fm, DG Capacity, DAH Planning & Analysis, stoltze it, Orangeman, KaLae og selvfølgelig DataWise. Der er stadig plads til flere virksomheder, og selvom de kalder sig et IT kontorfællesskab, er der som sagt også plads til andre slags virksomheder. Kunne du tænke dig at blive en del af Alley 87, så klik her.
Den 12. februar åbner Alley 87 dørene og inviterer indenfor til en hyggelig reception, hvor der bliver mulighed for at møde virksomhederne og se lokalerne. Skulle dette have interesse, så kan du tilmelde dig her.