Dennis Laursen åbnede Dr D GUITARS midt i Corona, hvor rigtig mange blev vænnet til at handle på nettet i stedet for at gå i små butikker. Alligevel lever den lille musikbutik - og har det tilmed ganske godt.
Coronanedlukningerne fik nethandelen til at eksplodere - selv på markeder, hvor den personlige, professionelle betjening er vigtig. Det gjaldt også markedet for musikinstrumenter, hvor man på store webshops kan købe alt fra ukulelen til barnet, der starter i musikskolen, til topguitaren for den professionelle musiker.
Men af og til kan det være en fordel at få instrumentet i hånden, før man handler - ligesom der er en stor klargøringsdel, som de store webshops ikke kan mestre. Det hul i markedet har Dennis Laursen fundet og udfyldt med Dr D Guitars. Se i videoen, hvordan det er lykkedes ham at bygge en bæredygtig forretning op - midt i svære tider. Tryk på playknappen ovenfor.