Iværksætteri er ikke kun for slidsomme stræbere med en drøm om den første million. Men det er tilgangen fra mange sider, og det ærgrer Christian Lorentzen, der ikke passer ned i den kasse.
Christian vil egentlig bare være glad. Christian vil bare have det godt. Det var tilgangen til at springe ud som iværksætter for godt fire år siden med Ninety5 Retouch, og det er stadig hans pejlemærker i dag.
Det er lykkedes virkelig godt. Rollen som soloselvstændig og iværksætter passer til ham, når arbejdsglæde og faglighed går hånd i hånd.
En svær barndom
For Christian har ikke altid været glad, og Christian har ikke altid haft det godt. Han er opvokset i en dysfunktionel familie i Horsens. En barndom og ungdom præget af alkoholisme og så mange skiftende adresser, at mængden af sygesikringskort overgår, hvad de fleste når på et helt liv.
Undervejs har han måttet tage hånd om familien og har også hjulpet med penge undervejs. Mange penge. Så mange, at han selv havnede i økonomisk uføre, hvortil kommentaren var: “Du kan da bare få dig et job på McDonalds”
Han fortæller om det uden skygge af egentlig bitterhed. Griner bare ad den rappe replik. For Christian kommer fra en familie, hvor empati, ydmyghed og taknemlighed ikke er i så høj kurs. Han kan mest se det komiske i kommentaren.
Humoren var et skjold
I det hele taget har Christian let til grin.
- Jeg har altid været klassens klovn. Ham, der lavede sjov med det hele og altid havde en rap replik. Men jeg har fundet ud af, at det nok mest var et skjold, der skulle skjule min ekstreme usikkerhed, siger Christian.
For Christian har aldrig fået at vide hjemmefra, at han var god nok. Den der helt basale følelse af at være god nok, være elsket og have forældre, der er stolte af en, har manglet i det meste af opvæksten.
- Men jeg kendte jo ikke til andet, så for mig var det jo en helt normal måde at leve på, siger han.
Fotografuddannelsen ændrede meget
Det blev en øjenåbner at begynde på fotografuddannelsen i Viborg. Det kreative fag tiltrak mange kreative og kunstneriske typer, som Christian befandt sig rigtig godt iblandt. Det kneb med lærepladser, så han endte som billedbehandler i stedet for fotograf. Det skulle vise sig at være en velsignelse i forklædning.
- Jeg er god til at lave kreative løsninger, men jeg er ikke den, der får kreative ideer hele tiden. Så det passer mig fint at kunne arbejde med andres billeder i stedet for at stå med en portrætfotografering, hvor jeg hurtigt skal hælde nogle ideer ud af ærmet, siger Christian.
I rollen som billedbehandler fandt han en opgave, han er virkelig god til. En opgave, der udvikler ham fagligt og rummer masser af tilfredsstillelse.
Brug for kontrol
Valget at blive selvstændig hang primært sammen med den mentale bagage, Christian havde med sig.
- Jeg kan bedst lide at være i fuld kontrol med mit arbejde. For der er en del ved mine mentale begrænsninger, som kan irritere andre. F.eks. har jeg kørekort, men jeg bryder mig ikke om at køre bil, fordi jeg føler, at alle ser og dømmer mig. Som selvstændig kan jeg bare tage tog og bus, som det passer mig. Jeg tvinges ikke ud i noget, jeg ikke kan klare eller har lyst til, siger Christian.
Det gik fint som selvstændig i den første tid, og det går stadig virkelig godt, for Christian er god. Det viser hans portfolio på hjemmesiden og alle de store kunder, han af diskretionsårsager ikke må nævne. Men selvom det er gået ret godt, har det ikke fået Christian til at slippe tvivlen på egne evner.
- De vælger mig jo nok bare, fordi jeg er billig. Sådan tænker jeg på de dårlige dage, smiler Christian.
Ramte bunden og muren
For et par år siden ramte han bunden. Han kunne ikke se nogen mening med noget, og han orkede næsten ikke at tage på arbejde. Økonomien sejlede, og den normalt så sprudlende Christian sank mere ind i sig selv. Heldigvis har Christian altid været god til at smide svesken på disken, så han var åben om sine tanker og sit mismod. Det fik en kollega i kontorfællesskabet til at anbefale ham at tage til læge. Det råd fulgte han, og lægen sendte ham videre.
- Jeg skulle svare på nogle spørgsmål, og de viste, at jeg havde en mild depression. Så lægen mente, det var en god idé at tage til psykolog, siger Christian.
Ved psykologen fulgte en angstdiagnose. Basalt set var det ikke en stor overraskelse, for Christian har længe følt sig begrænset i hverdagen. Men det hjalp at få sat en betegnelse på. Så der er noget at forholde sig til.
- Når jeg skal gå ud med skraldet, skal jeg helst have musik i ørerne. For jeg er bange for, at folk kigger på mig eller mit skrald. Hjemme i lejligheden har jeg næsten altid trukket gardinerne for, så folk ikke kan kigge ind. Når kunder ringer, er jeg bange for at tage telefonen, fordi jeg næsten altid tror, at de ringer for at skælde mig ud. For de har sikkert fundet ud af, hvor ringe, jeg er, siger Christian.
Fik bedre styr på angst og depression
Da VI STARTER SGU taler med Christian, har han foreløbig haft 20 samtaler med psykologen, og han mærker en bedring på vej. Han er blevet bedre til at sige fra over for familien, og han har inddraget dem i den indre bearbejdning, der har rod i barndommen og ungdommen.
- Jeg har også fået en masse gode værktøjer, der gør, at jeg bedre kan håndtere de svære situationer - især på mit arbejde, siger Christian.
Under hele forløbet med at bearbejde angst og få has på depressionen, har Christian passet sit arbejde i firmaet, og skønt der er en del økonomiske udfordringer i tiden, der kommer, kan han lejlighedsvis føle sig fortrøstningsfuld.
- Jeg tror og håber, det går. Med tiden kunne jeg godt drømme om at samarbejde med en fotograf, og det kunne også være fedt at få en elev på et tidspunkt, siger Christian.
Iværksætteri handler ikke bare om vækst
Han er netop flyttet fra FÆNGSLET og op på Langmarksvej i et nyt kontorfællesskab sammen med Byblomst. Han var glad for tiden på FÆNGSLET, men der skulle ske noget nyt, da selve fællesskabet på FÆNGSLET efterhånden var noget udvandet.
Der er en særlig grund til, at Christian kontaktede VI STARTER SGU med sin historie.
- Jeg synes, at iværksætteri alt for ofte handler om at få succes og skabe arbejdspladser. Måske tjene den første million. Jeg vil gerne fortælle, at man kan være iværksætter, selvom man ikke har de ambitioner, og selv om man har bunker af begrænsninger og udfordringer i bagagen. At iværksætteri også bare kan være en vej ud af mismod og mindreværd. En måde at skabe sit eget arbejdsliv med egne normer, siger Christian.
Kan behovene opfyldes andre steder?
Ifølge Christian kan iværksætteri være en utroligt lærende proces. Men han understreger samtidig, at iværksætteri ikke er for alle.
- Jeg havde selvfølgelig en idé om, at mit projekt kunne blive et kæmpe firma, der skulle lave en masse penge. Men jeg fandt lynhurtigt ud af, da jeg stod i det, at det ikke var det vigtige for mig alligevel. At det var vigtigt for mig at kunne styre min tid selv, så jeg kunne bruge den på de ting, der fyldte mit liv med noget godt. Jeg vil gerne råde alle, der overvejer iværksætter-livet, til lige at mærke efter og skrive ned, hvorfor de gerne vil kaste sig ud i iværksætteri. Kan de få opfyldt de behov på andre måder? For det kan være et stressende liv at leve, hvis du ikke gør det på den måde, der er rigtig for dig selv, understreger Christian.
Du kan følge Christians iværksætteri og give ham en thumbs up på Facebook – og se eksempler på hans evner på hjemmesiden.
