Med Horsens Inspire fik erhvervslivet i Horsens sit eget awardshow. Der er plads til forbedringer, men overordnet set kom festlighederne godt fra start.
Erhvervsrådene i de fleste større byer har forskellige priser, der uddeles som skulderklap til nyskabende ideer og særlige indsatser. Enkelte byer har valgt at uddele priserne ved såkaldte awardshows efter amerikansk forbillede. Så modtagelsen af prisen ikke er henvist til et lille billede på navnesiderne i de aviser, færre og færre læser, men i stedet kan overleveres med festivitas og stående ovationer.
BusinessHorsens har muligvis skævet lidt til Business Region Aarhus og deres ”Iværksætterprisen”, da awardshowet Horsens Inspire, der løb af stablen den 16. november, skulle i støbeskeen. Networking, god mad og lidt let underholdning fra scenen er fine rammer for en prisuddeling.
Flot pris med forvirrende navn
Showet i Horsens hedder Horsens Inspire, men de har fået lavet et logo, der får alle til at kalde det Inspire Horsens. Forvirringen er total i disse hashtag-tider.
Prisen, der skulle uddeles, var lavet af stenhugger Filip Møller. Priser kan ofte være ganske rædselsfulde, men her har man ramt plet med en flot skulptur, der både signalerer Horsens og symboliserer ønsket om at sprænge rammerne. Det er for en gangs skyld en pris, som man kan være glad for af flere årsager end blot æren.
Man havde valgt det nybyggede Insero Atrium ved Forum Horsens til festen, og med hjælp fra Pejsegården i Brædstrup havde man skabt nogle ganske hyggelige og forholdsvis intime rammer i den store sal. Måske var det lidt for intimt, for det var så dunkelt under spisningen, at man havde svært ved at se farverne på maden (eller farven i ansigtet på sidemanden for den sags skyld). Akustikken var til gengæld fin, og det var let at føre en samtale med de øvrige gæster ved et af de 26 rundborde uden at skulle råbe eller sætte ørerne på stilke – selvom der var mere end 200 mennesker i salen.
Værten havde heldigvis også lavet bordkort, så man ikke blot kunne placere sig hos dem, man kendte. Et godt valg.
Ristede græshopper
Maden var en lidt skrabet udgave af Pejsegårdens fine tapas-prægede buffet, som BusinessHorsens-medlemmer kender i komplet udgave fra sidste årsmøde i BusinessHorsens. Her var både laks, ost, kød og ristede græshopper. En blanding af tapasklassikere og aha-oplevelser. Fint til prisen. Der var rød- og hvidvin på bordene, og hvis man ikke var til vin, kunne man drikke postevandet eller tilkøbe en øl eller sodavand. En lidt skrabet oplevelse for alle dem, der bliver tunge i hovedet af vin på en torsdag aften. Det burde være muligt at tilbyde en enkelt øl eller vand til dem, der ikke har lyst til vin – uden at budgettet vælter.
Niels Olsen stod for den lette underholdning. Han var som altid en topprofessionel charmetrold, men det var også en god portion rutine, der blev rystet ud af ærmet. Lidt Ørkenens Sønner-lummerhed og lidt applaus-undervisning. Så er den ged barberet, og den høje komiker kunne formentlig stikke et femcifret beløb i inderlommen efter endnu en dag på kontoret.
Aftenens første pris gik til Hansen & Nissen på Søndergade. Martin Le Fevre modtog erkendelsen for butikkens behandling af eleverne. Det var tilmed en elev, der havde indstillet butikken til prisen, så det var en lille sød detalje, da ”Match for fremtiden”-prisen skulle uddeles.
Lidt kluntet prisuddeling
Prisuddelingen var noget akavet. Mennesker, der med al tydelighed ikke brød sig om at stå foran en mikrofon, læste mekanisk op af en masse lovprisninger af de tre indstillede kandidater, før de tre blev præsenteret på en professionelt produceret video af 90 sekunder eller deromkring. Det er lidt svært at skabe Oscar-stemning uden stort orkester i kulissen og en formue i lysshow. I stedet havde vi nogle lidt kejtede præsentationer, ofte udført med et Spar Nord-logo i panden, fordi projektoren bankede lige ned på hele scenens bagtæppe.
”Iværksætterprisen” gik til Ecodrying i Brædstrup, der omsætter hestemøg til energi, mens ”Årets Butik” tilfaldt dametøjsforretningen ”Huset No10”.
”Inspireprisen”, der rettelig burde opfattes som den vigtigste af de fire priser, blev lidt hastigt tildelt Per Hansen fra CASA. I modsætning til de øvrige priser var der hverken en præsentationsvideo eller andre finalister. Prisens vinder var på forhånd udpeget af en jury, så der var ingen publikumsinvolvering her. Det var der heller ikke ved ”Årets Butik”, men der var det trods alt kunderne, der havde valgt vinderen.
Højoktan til konspirationsteoretikere
Vi fik en lidt kejtet opremsning af alle kvaliteterne ved vinderen, og så kunne prisen overrækkes. Per Hansen er helt sikkert en værdig vinder, men forløbet virker mildest talt uheldigt. Netop Inspireprisen burde i lighed med ”Iværksætterprisen” og ”Match for Fremtiden” lægges ud til afstemning blandt publikum. For det er en pris, der har alle muligheder for at blive værdiladet. Inspireprisen skal gives til en person eller en organisation, der har gjort noget særligt for erhvervslivet i Horsens – og der kan være milevid forskel på opfattelsen af den slags hos en iværksætter i et kontorfællesskab og en direktør på en stor virksomhed. Samtidig ville præsentationen af tre forskellige kandidater til Inspireprisen med tilhørende videoer vise mangfoldigheden fra græsrodsniveau til direktionsgangene i Horsens.
Dertil kommer, at tildelingen af en pris til en repræsentant fra CASA giver alle konspirationsteoretikere højoktan i tanken fem dage før valgdagen. Det kunne tyde på politisk tonedøvhed, at man efter alt at dømme ikke har haft det med i overvejelserne. De manglede bare at have ladet borgmesteren holde talen, så havde pladen været fuld for alle de, der mener, at bygherren bestemmer mere end byrådet i Horsens.
Endelig ville det være rart, hvis man præsenterede juryen for de enkelte priser, og at de måske var med på scenen ved uddelingen. Så undgår man også den snigende mistanke, at udvalgte personer i samråd har besluttet, hvem der skulle have et klap på skulderen i år.
Men det ligner noget. Med lidt mere åbenhed omkring valgene, lidt mere publikumsdeltagelse og langt mere fokus på hovedprisen, Inspireprisen, kan det blive en vigtig begivenhed for erhvervslivet i kommunen. Endelig kan man overveje prisen. Med en entré på omkring en plovmand udelukker man automatisk ret mange i vækstlaget. Det er klart, at mad og underholdning ikke er gratis, og der var da også valuta for pengene – men i denne form og med den pris signalerer man allerede, hvem priserne er til for.
Skulderklap er vigtige – også for vækstlaget.
Anmeldelsen er udtryk for skribentens personlige opfattelse og holdning.
