Hvornår er der grund til at ekspandere en succes – og hvordan kommer man i mål? VI STARTER SGU tog en snak med Michael Spottag, der er i fuld gang med at udvide kendskabet til Langenæs Bageriet i Horsens og andre egne af Jylland.
Det hele startede ganske beskedent for Michael Spottag. Han blev formelt ansat som bagersvend i sine forældres bageri i Aarhus. Det var i 1984, og produktionslokalet begrænsede sig dengang til 50 kvadratmeter.
– Jeg mødte ind om natten sammen med min far og begyndte arbejdet. Ved åbningstid mødte min mor og nogle piger ind, og når vi så var færdige i bageriet, overtog jeg arbejdet i butikken, mens min mor tog hjem. Hun kom så tilbage hen på eftermiddagen, så jeg kunne komme hjem, erindrer Michael Spottag.
Sund forretning, men …
Det var enkelt og beskedent. Men det lille bageri i Nordborggade kunne tiltrække kunderne, så de stod i kø ud på gaden. Det blev udvidet af flere omgange, og mens dusinvis af bagerier lukkede i 80’erne og 90’erne, fortsatte succesen for Langenæs Bageriet.
Det kunne de fleste nok have slået sig til tåls med. Det var jo en sund forretning, der gav smør til brødet for både ejere og ansatte. Men for Michael Spottag, der blev medejer i 1987, var det ikke helt tilfredsstillende.
– Vi havde et rullebord til at lave wienerbrød på stående henne ved vinduet, hvor man kunne se ud til de mennesker, der stod i kø. Det skete tit, når jeg stod der, at folk lige smuttede i kiosken overfor i ventetiden og købte avisen, men jeg kunne også se, at nogle kom trillende i biler, så køen, snakkede sammen, hvorefter den ene rystede på hovedet, før de kørte videre, siger han.
Og skønt hans kolleger i branchen forsøgte at overbevise ham om, at det da var et positivt problem, var det ikke tilfredsstillende for Michael.
– Jeg fik lyst til at løbe efter dem og fortælle, at vi ekspederer hurtigt. Det var en konstant ærgrelse over ikke at komme helt i mål. Vi måtte hele tiden begrænse os, fordi vi ikke havde plads nok – og der er ikke noget mere dødssygt end laveste fællesnævner, siger han.
Udvidede ejerkredsen
Forretningen blev udvidet af flere omgange, efter Michael og hans kone, Mitzi, overtog det fulde ejerskab i 1993. I 2009 tog man første spadestik til en helt ny forretning og et nyt bageri på Langenæs Allé – få hundrede meter fra bageriet i Nordborggade. Nu ville man udvide med drive-in, så de travle kunne blive siddende i bilen, mens bestillinger på brød og kager blev ekspederet.
Det ambitiøse byggeprojekt blev til virkelighed, efter Michael og Mitzi Spottag havde udvidet og bygget om i Nordborggade af flere omgange.
I 2014 fik de udvidet ejerkredsen. Tre brødre fra den driftige familie Eskildsen, som blandt andet er medejere af DanCake (som de selv startede i 1931) og Carletti, og som havde et samlet overskud i 2015 på en kvart milliard, kom med ombord. Det gjorde Jens Zeeberg og Bo Lydersen, der begge kommer med erfaring fra bagerierne i Dansk Supermarked, også.
Det gav samlet en god portion økonomisk kraft til at udbrede kendskabet til godt bagværk.
I 2014 åbnedes den første filial i Højbjerg, og siden er der åbnet i Egå, Horsens, Vejle og Viborg. Planen er, at der formentlig holdes pause i ekspansionen i resten af 2016 – men i 2017 er det planen at åbne mellem fire og seks nye afdelinger.
48 timers modning
Men logistikken skal hænge sammen med hele grundideen med Langenæs Bageriet.
- Brød er uhyre vanskeligt at transportere. Lidt ekstra fugt i luften på en efterårsdag kan ødelægge det hele. Derfor bliver alt brød bagt i de enkelte butikker. Men vi laver dejen på centrale bagerier, fordi selve arbejdet med dejen kræver rigtig mange kvadratmeter, siger Michael Spottag.
Det giver mulighed for at åbne nye afdelinger på relativt få kvadratmeter. Ovnene skal samtidig være i butikken, så kunderne kan se processen og nyde duften af friskbagt brød.
I dag er der to centrale bagerier – i Aarhus og i Horsens. Hovedafdelingen på Langenæs Allé skal levere til Højbjerg og Egå, mens Horsens leverer til Vejle og Viborg.
Den centrale dejproduktion hænger godt sammen med den 48 timer lange langtidsmodning på alt brød, der er Langenæs Bageriets særkende.
– Der er ingen andre, der gør det. Det bringer smagen frem i brødet, ligesom det holder sig friskere længere, når hævning og modning tager så lang tid, siger Michael Spottag.
Kompromisløshed
Det kan virke mærkeligt at ekspandere så kraftigt i en tid, hvor bagerforretninger fortsat opgiver ævred, og hvor hverdagens travlhed tit resulterer i brød fra supermarkedet.
– Vi mener at have fundet et hul i markedet. Den unge generation stiller store krav til madkvalitet, og vi oplever, at der er et voksende marked for kompromisløshed. Da Dansk Supermarked i sin tid begyndte med bagerier i de enkelte varehuse, var de meget ambitiøse, og kvaliteten var relativt høj. Det blev dødsstødet for mange bagerier. Men siden har Dansk Supermarked skruet lidt ned for ambitionerne – og det gør jo så også gabet mellem det, de har på hylderne, og det, vi kan lave, meget større, siger Michael Spottag.
Indretningen af de enkelte butikker er også præget af kompromisløshed. Butikken i Horsens er beklædt med marmor, som bageriet selv har fået brudt.
- Vores vision er, at de enkelte butikker i store træk kan ligne sig selv om 50 år. At vi gør op med årtiers køb og smid væk-kultur og i stedet skaber noget blivende. Det koster lidt mere, men vi vil gerne skabe en ny butikskultur, der også kan virke inspirerende på vores ansatte, siger Michael Spottag.
Byens bager
Ambitioner og kompromisløshed koster, og Langenæs Bageriet har kørt med underskud de sidste par år og vil også gøre det i 2017. Men de røde tal er indregnet i budgettet.
Michael Spottag har ingen ambitioner om at udkonkurrere alle andre bagere i Horsensområdet. Men han vil gerne have, at Langenæs Bageriet bliver opfattet som “byens bager”. Det mål vil han nå ved at lade de lokale ledelse indgå i erhvervsnetværk og engagere sig i byens kulturliv. Butikken skal ikke opfattes som en satellit af en Aarhus-butik.
– Men det mål når vi ikke “overnight”. Det tager tid. Det er vi meget bevidste om, siger Michael Spottag.
Du kan læse mere om Langenæs Bageriet på hjemmesiden og give dem et like på Facebook.
