(Videoen ovenfor er filmet og redigeret af Stories Inside – med musik komponeret og indspillet af Michael Been. Der er flere videoer på hjemmesiden.)
Michael Beens liv med rockmusikken blev ikke det, han drømte om. Nu mikser han i stedet sine musikalske evner med billeder og grafik i Stories Inside ApS.
De fleste musikinteresserede over 30 husker bandet The Collins fra Horsens, der hittede med ”Summerfly (let it shine)” og ”Don’t Cry” i første halvdel af nullerne. Duoen, der bestod af Anders Linnet og Michael Been, var spået en stor fremtid, og hele projektet var udtryk for et års flid og ekstrem målrettethed.
– Anders og jeg var frivillige nede på KulisseLageret. Jeg stod i baren, og Anders var lydmand. Når vi så et band på scenen, var vi tit enige om, at det kunne vi gøre meget bedre, griner Michael Been.
Den ungdommelige kådhed resulterede i, at de en lørdag aften på KulisseLageret aftalte, at de ville bruge ét år på at få en pladekontrakt. Hvis ikke det lykkedes inden for 12 måneder, skulle de opgive projektet.
– Vi lavede aftalen lørdag, og mandag morgen mødtes vi i en fugtig kælder i Emil Bojsens Gade. Så arbejdede vi ellers på alle hverdage fra 9 til 16 med at skrive sange og indspille den demo, der skulle sendes til pladeselskaberne, siger Michael Been.
Pladekontrakt i hus
“… jeg tænkte jo bare, at vi var ved at udleve en drøm, og at vi måtte ofre os for den.”
Efter ti måneder var demoen med 13 sange klar, og forarbejdet havde været så godt, at mastodonten SONY bed på. Det var en chokerende oplevelse, navnlig for Michael, der havde sendt demoer til pladeselskaber, siden han var 13-14 år. Pludselig bar sliddet og ambitionerne frugt. Nu var lykken gjort. Troede han.
– Som alle andre nye navne fik vi en elendig kontrakt, der ikke var nogen penge i. Men vi fik studietid i de bedste studier, og SONY var også gode til at skaffe gode sessionsmusikere. Til gengæld ville de jo også bestemme alt. Så pladen endte med at lyde en del anderledes, end vi ønskede, og vi skulle hele tiden danse efter deres pibe, siger Michael.
Michael var vant til at synge igennem, men pladeselskabet ville hellere have en skrøbelig falset. Så pladen blev mere en poppet metervare end den rockplade med fængende riffs og omkvæd, Anders og Michael drømte om at lave. Men de havde ikke andet valg end at følge selskabets ønsker til produktet – hvor tåbelige de end var.
Et offer for drømmen
Michael husker en særlig ubehagelig oplevelse, hvor projektets chef bad Michael fyre den bassist, Anders og Michael brugte i bandet. Pladeselskabsmanden var sådan set enig i, at bassisten spillede godt, men han mente ikke, at han så tilstrækkelig sexet ud på en scene.
– Det har jeg haft det svært med lang tid efter, men jeg tænkte jo bare, at vi var ved at udleve en drøm, og at vi måtte ofre os for den. Så jeg fyrede vores bassist. Heldigvis spiller jeg med ham i dag, og vi har talt ud om det mange gange, siger Michael Been.
Det hele tærede voldsomt på musikglæden, og da kontrakten skulle genforhandles, og der pludselig var ønsker om, at de i stedet begyndte at synge på dansk, var Anders og Michael ret enige om at takke nej og finde døren.
Træt af musik
Michael havde sunget, skrevet og spillet musik siden konfirmationsalderen, men efter The Collins var han udmattet.
– Min daværende kæreste – nuværende kone – elsker musik, men når hun satte en plade på derhjemme, blev jeg irriteret. Så jeg begyndte i stedet at lytte til P2 og klassisk musik, fordi det var så tilpas langt væk fra det, jeg havde rodet rundt med de seneste år. Det var nok i virkeligheden mere branchen end selve musikken, der var blevet for meget, siger Michael Been.
Han lagde musikken på hylden, men han skar først en soloplade for egen regning i sit hjemmestudie.
– Jeg var jo forsanger, så jeg havde nok det der solotrip, de fleste forsangere gennemlever. Og så var det måske også en forsinket 30-årskrise, der skulle udtrykkes i ord og musik, siger Michael, der blev tilfreds med resultatet, fordi han omsider havde lavet en plade, han selv havde fuld kontrol over tilblivelsen af.
– Jeg kan høre i en del af den musik, jeg komponerer i dag, at en del af stemningerne og ideerne stammer fra den soloplade, siger Michael.
Grafik og videoproduktion
Da musikken var mere eller mindre skrinlagt, vendte han tilbage til erfaringer fra den uddannelse til tøjdesigner, han havde i rygsækken. Han var deltidsansat i Ungdomsskolen, hvor han underviste i sang og performance, da han foreslog, at stedets grafiske udtryk fik en overhaling.
– Jeg fandt ret hurtigt ud af, at branchen for tøjdesign er nøjagtig lige så overfladisk og falsk som musikbranchen, så jeg vidste godt, jeg ikke skulle den vej. Men selve designdelen var et godt udgangspunkt for at arbejde med grafik og layout, siger Michael.
Snart blev han stedets mediemand, designede tryksager og lavede videoproduktioner. Det er den erfaring, han trækker på i sit nye iværksætterprojekt, Stories Inside ApS. Stories Inside er et grafisk bureau med speciale i visuel kommunikation.
Komponerer original musik til videoer
“Alt for mange videoer er med stock-musik. Problemet er, at de alle sammen lyder ens …”
Han har sit eget udstyr, og som alle andre musikere er han lidt af en grejnørd.
– I starten lejede jeg det rette udstyr i Aarhus, når jeg havde en opgave, men det er noget andet at have sit eget. Jeg har lige fået et Panasonic 6K-kamera hjem. Uha, det er fedt at arbejde med, siger Michael.
Det dyre udstyr er også en af de væsentlige årsager til, at han driver sin virksomhed som et ApS.
Musikken er en væsentlig del af Michaels produktioner, og han vil helst komponere og indspille original musik til de videoer, han laver.
– Alt for mange videoer er med stock-musik. Altså melodistumper, man enten kan bruge gratis eller købe rettighederne til meget billigt. Problemet er, at de alle sammen lyder ens, fordi de følger tendenserne og efterspørgslen lige nu. Det er fantasiløst, og forudsigeligheden gør automatisk filmen mindre interessant, siger Michael.
Udfordrer gerne kunderne
“Musikken og lyden er i de fleste tilfælde vigtigere end billedet. Du kan optage billeder i en halvdårlig kvalitet, men hvis lyden er i top, har du opmærksomheden.”
Han nævner som eksempel, at film om grøn energi, økologi eller natur næsten altid akkompagneres af ukulele eller mandolin.
– Jeg kan godt lide at udfordre kunderne lidt, og jeg arbejder gerne i kontraster. Hvorfor ikke bruge det modsatte af en mandolin, hvis man skal lave noget om grøn energi? Hvordan lyder en vindmølle? Kunne man i stedet bruge pulsen fra den? spørger Michael.
Når Michael komponerer musik eller lyddesign til videoer, koster det mere end stockmusik-metervaren. Men pengene kan være givet godt ud.
– Musikken og lyden er i de fleste tilfælde vigtigere end billedet. Du kan optage billeder i en halvdårlig kvalitet, men hvis lyden er i top, har du opmærksomheden. Derfor er musik, der ikke er hørt før, effektfuld. Jeg garanterer naturligvis, at musikken ikke genbruges på andre produktioner, siger Michael. Dermed er musikken kundens, og den kan genanvendes til alle fremtidige produktioner, så den bliver en del af virksomhedens lyddesign.
– Jeg viser dem, hvordan de kan bruge musikken som baggrund på fremtidige produktioner. Hvis de plejer at skyde en video på en iPhone og redigere i iMovie, er det let at lægge musikken ind og fade til slut, siger Michael.
Du kan læse mere om Michael Beens virksomhed på hjemmesiden – og give et like på Facebook.
