Eva Walther har taget et års orlov for at prøve kræfter med iværksætteriet. Hun vil dokumentere fødsler med sit kamera, og hun har startet en forening for seriøse fødselsfotografer.
Eva stammer fra Tyskland og har været passioneret omkring fotografering i store dele af sit liv. I dag bor hun i Gedved med sin mand og to børn, og det var netop podernes ankomst, der gav hende ideen til fødselsfotografering.
“Det er jo ikke kun et barn, der fødes; det er også mig, der fødes som mor, og min mand, der fødes som far.”
– Jeg var rædselsslagen ved tanken om at skulle føde. Jeg troede, at man bare kunne købe sig til et kejsersnit, som det er tilfældet i Tyskland, men den gik ikke her, siger Eva Walther.
Hun fik alligevel efter eget udsagn to fantastiske fødsler, der dog var præget af uroen forud. Bagefter ærgrer hun sig over, at der ikke er nogen dokumentation af de store øjeblikke.
– Det er jo ikke kun et barn, der fødes; det er også mig, der fødes som mor, og min mand, der fødes som far. Det er også første gang, vi hilser på vores barn. Det øjeblik kommer aldrig igen. Det ville jeg gerne have haft billeder af, siger Eva Walther.
Passioneret fritidsfotograf
Hun har arbejdet som direktionsassistent i en mellemstor virksomhed i en årrække, hvor hendes evner med et kamera også var i brug. Hun fotograferede til bryllupper og anden festivitas blandt kolleger og bekendtskabskreds. På arbejdspladsen lavede hun både medarbejderportrætter til hjemmesiden og profilvideo.
Da hun fortalte sin chef, at hun ville prøve kræfter med iværksætteriet, fik hun gavmildt et års orlov til at prøve drømmen af.
Dokumentarisme
Eva dyrker en genre, der er en form for fotografisk dokumentarisme. Når en familie skal fotograferes, skal de ikke sidde i et studie og sige appelsin. Eva har af samme grund slet ikke noget studie. De skal foretage sig noget, der falder dem naturligt. I hjemmet, i haven eller i naturen. Imens går Eva omkring med sit kamera og knipser øjeblikke, der kommer til at virke langt mere naturlige end det konstruerede portrætfoto.
- Når børn sidder i et fotostudie, siger forældrene ”smil”, fordi billedet jo kun opfattes som godt, hvis barnet ser glad ud. Men jeg tager også billeder af børn, når de græder og bliver trøstet. Jeg prøver at ramme en mere nuanceret virkelighed med mine billeder, siger Eva.
Hun bruger den samme tilgang til fotografiet, hvis der skal knipses businessportrætter eller brudepar. Det gælder hele tiden om at fange noget naturligt, så øjeblikkets ægthed lever videre.
Fluen på væggen
“Jeg går mere op i storytelling end selve udviklingen i fødslen.”
Når det gælder fødselsfoto, er tilgangen den samme. Eva er fluen på væggen, og hun hænger på, uanset om fødslen tager to eller tyve timer. Vordende mødre behøver ikke være bange for, at deres vagina skal dokumenteres af en telelinse.
– Jeg går mere op i storytelling end selve udviklingen i fødslen. Det er for mig ikke så væsentligt at dokumentere, når hovedet er to eller fire centimeter ude. Det er vigtigere for mig at fange øjeblikkene, fars og mors ansigtsudtryk undervejs, siger Eva.
Eva udvælger efterfølgende de bedste billeder, og forældrene kan så bestemme, hvilke billeder, de eventuelt ønsker slettet. Eva er bevidst om, at 
blufærdighed og forfængelighed kan bryde forstyrrende ind, selvom billederne som udgangspunkt kun er til forældrenes eget fotoalbum.
2500 billeder på 14 timer
Foreløbig har Eva dokumenteret tre fødsler. Den ene tog 24 timer, og Eva var til stede de 14. Hun tog 2500 billeder og endte med at sende 250 til parret. Hun tager 12500 kroner for en fødselsfotografering, uanset hvor lang fødslen måtte være. Én ting er selve fødslen, noget andet er ventetiden. Når Eva hyres i ugerne op til termin, kan hun træffes dag som nat af parret, så hun i løbet af få timer kan rykke ud. Det kan potentielt godt gå ud over en ferie, hvis moderen går over termin, og det er en af årsagerne til, at Eva har stiftet foreningen for fødselsfotografer.
– På den måde kan vi hjælpe hinanden, når fødslen pludselig konflikter med den enkeltes kalender. Kravet for at være med i foreningen er, at man har erfaring med fødselsfotografering eller fotografering af nyfødte, siger Eva.
Indtil videre har hun tre andre fotografer med om bord: Karina Frausing Bennesen, Lili Boesen og Nataly Dauer.
Ikke for begyndere
En af de andre store udfordringer er lyset. Navnlig, hvis det er en hjemmefødsel, fotografen rykker ud til. For blitz er som udgangspunkt ikke en mulighed.
– Hvis det foregår på hospitalet, er der sjældent noget problem, men i et hjem med sparsom belysning kræver det en del, når billederne skal fremstå skarpe. Man skal kende sit kamera og indstillingerne godt, siger Eva.
Derudover skal fotografen naturligvis kunne gebærde sig, så vedkommende ikke forstyrrer hverken sundhedspersonale eller de vordende forældre unødigt.
– Jeg plejer at sige til jordemoderen, at hun bare skal puffe til mig, hvis jeg kommer i vejen. Mit udstyr hænger fast i min vest, så jeg tager ikke skade af et skub, siger Eva.
Kemi er vigtig
En fødselsfotografering forberedes med et personligt møde med parret, så alle ved, hvad de går ind til. Kemi er vigtigt, så parret er helt trygge ved Evas tilstedeværelse. Trygheden er vigtig, fordi de netop helst skal glemme, at hun er der. Desuden kan de aftale hvilke dele af fødslen, der skal filmes, og hvilke dele, de hellere vil have dokumenteret med fotografier.
Fødselsfotografering er ret stort i både Tyskland, Belgien og Norge, hvor det endnu er forholdsvis ukendt i Danmark.
– Det er lidt sært, at vi laver billeder af alle livets store øjeblikke, men det største af dem alle har vi sjældent billeder fra, siger Eva.
Du kan give Evas iværksætteri et thumbs up på Facebook og se nogle af hendes billeder på Instagram og hjemmesiden.
Du kan også kigge på den nye forenings hjemmeside eller se den lille film på Facebook, der viser, hvad fødselsfotografering er for en størrelse.
