Indretning med omtanke giver RUM iGEN

Drømmen om iværksætteriet i en god sags tjeneste, fylder for Lisbeth Højlund Tokkesdal meget, ligesom det gør for mange andre iværksættere. Der er masser af gåpåmod og vilje - og hvor der er vilje, er der som regel også en vej.

Lisbeth bor sammen med sin mand Jeppe, to børn, en på 12 og snart 14 år og den lille hundehvalp Vera. Der er fuld fart på hjemmefronten, der er fodbold, ridning og andre fritidsaktiviteter - det kan være et puslespil at få til at gå op. Det er ren kalender gymnastik, men på samme tid nyder Lisbeth den fleksibilitet man har som selvstændig. 

Kreativ virksomhed & iværksætter

Virksomheden RUM iGEN er meget ny - faktisk er den ligeså gammel som hvalpen Vera, på 6 måneder. Selvom det er et relativt ungt CVR-nummer, har Lisbeth stadigvæk travlt.

 

Kunderne spænder bredt og kommer fra hele landet, hun bruger hovedsageligt Instagram som markedsføringskanal for virksomheden. Lisbeth trækker på mange års erfaring indenfor køkkenbranchen, og har tidligere været erhvervssælger, projekt- og proces-styrer i mange år. Indretning ligger hende nært og har altid været omdrejningspunktet for job og har også været en stor del af fritiden.

 

RUM iGEN laver indretningsløsninger og styling opgave, med fokus på bæredygtighed og genbrug. Der tages altid udgangspunkt i, hvad kunden ønsker at beholde og så skabes den røde tråd med farver, genbrug, nips og tekstiler. Det er for Lisbeth nærliggende at bruge det gamle i det ‘nye’ - Det er vigtigt at understrege at der også er plads til en ny sofa, hvis kunden ønsker det. Der er meget guld i genbrug, hvis man leder. Så hvorfor ikke få det bedste ud af alt det der i forvejen er produceret? 

Et andet ben i virksomheden er genbrugsjagt. Det betyder at Lisbeth kan gå på jagt efter et bestemt møbel eller genstand. Det kan både være til private eller virksomheder der enten skal bruge det i en udstilling eller opgave.

 

‘Det er så fedt med genbrug, nogle gange så finder man noget, andre gange tænker man: “jeg finder aldrig noget” og pludselig ligger guldet gemt i det bagerste hjørne. Jeg spotter det altid. Alting behøves ikke at være nyt og nyproduceret. Det er det jeg med RUM iGEN gerne vil sætte fokus på - Jeg ved godt jeg ikke kan redde hele verden, men jeg kan forsøge at gøre mit. RUM iGEN er indretning med omtanke for miljø og mennesker.’

 

Lisbeth mærker også den stigende tendens der er i forhold til bæredygtighed og genbrug. Folk ser det som en god investering at få hjælp til indretning. En kunde prioriterede det faktisk så højt, at hun sprang en tur til frisøren over. Hun så det som en anden form for velvære og egenomsorg at finde ro i sit hjem. 

Hjemmekontor og arbejdsro

Som ny-startet iværksætter eller solo-selvstændig. Starter man typisk i det hjemlige, om det er kælderen eller det gamle børneværelse er underordnet. Det samme gælder for Lisbeth, hun har sit kontor hjemme og holder henholdsvis til i orangeriet eller ved spisebordet. Det er svært at overleve som selvstændig uden et netværk derfor prioritere Lisbeth de forskellige netværk højt og prøver, så vidt som muligt at deltage i så mange netværksmøder og events, som hun kan. Det er et godt ståsted, og har vist sig, at give af sig i form af sparring, erfaringsdeling og forbindelser. 

 

‘Min drøm er at komme ud i et kontor fællesskab, hvor jeg kan sparre med andre ligesindet iværksættere - et sted hvor der er plads til arbejdsro og arbejds-sjov. Det er alfa omega for mig at være med i netværk for at overleve, at jeg sidder alene på min hjemmeadresse 90% af tiden.’

 

Lisbeth længes efter et kontorfællesskab hun kan være en del af. Det er for iværksættere naturligt at have lysten til at komme ud. Sparringspartner er guld værd, netværk endnu mere - Det er et naturligt spring for en iværksætter at erstatte hjemmekontoret med et kontor i byen eller et kontorfællesskab, når omsætningen kan bære beslutningen. 

 

Følg med på Lisbeths Instagram, Facebook eller her på RUMiGENs hjemmeside.


Se ViStarterSgus oversigt over de mange forskellige fællesskaber her.

bubble