Husker du at få fællesskabet med i din forretningsplan? Husker du at leve livet, mens du iværksætter?
En stamkunde på kaffebaren fortalte, at han i sin tid som værtshusejer altid nedjusterede næste års budget med ti pct. Så kunne man jo altid blive positivt overrasket. For budgetter er jo bare tal.
Den bemærkning indrammer meget fint den laissez faire-holdning, der er dominerende på den kaffebar af fransk tilsnit, jeg frekventerer flere gange om ugen. Vi har en lille morgenklub med en håndfuld iværksættere og andre flanører, der mødes over en kop kaffe mellem ni og ti. Det er lidt forskelligt, hvor mange vi er, og ”klubben” er åben for alle, der måtte kigge ind på det tidspunkt. Her er hverken dresscode, talerække eller dagsorden; hvis man foretrækker at være med på en lytter, mens man roder med sin smartphone, er det absolut en mulighed. Man kunne sikkert også synge en sang, hvis man var i det humør.
“…værdien af at tale, snakke eller sludre med andre mennesker, ansigt til ansigt, er høj for os alle.”
Det er et fællesskab, og fællesskaber er vigtige. Mennesket er et flokdyr, og egentlig strider det mod vores natur at gå alene. Det er en virkelighed, navnlig iværksættere kan mærke, hvis de ikke ser andre end sig selv i hverdagen. Hvis pengene er små, er det nærliggende at drive firmaet fra privaten, og hvis du har brug for lagerplads, er det indlysende at finde et billigt lejemål i et industriområde, hvor det behov dækkes.
Vi mennesker er naturligvis forskellige; nogle skal have liv omkring sig, når der skal arbejdes, mens andre foretrækker absolut stilhed. Men værdien af at tale, snakke eller sludre med andre mennesker, ansigt til ansigt, er høj for os alle. Uanset om de samtaler handler om forretning eller italienske oste.
Fællesskab uden hierarki
De fleste lønmodtagere finder fællesskabet på arbejdspladsen, men det er et hierarkisk fællesskab. Der er en masse uskrevne regler for fællesskabet og en masse koder, man skal have in mente. Det er iværksættere fri for, og det er en frihed, der på bedste vis indrammer den sande værdi af at være selvstændig. Derfor er det synd og skam, hvis iværksættere ikke gør brug af den frihed.
“Kend den by, du bor i, og de mennesker, der befolker den – i stedet for at visne med en iværksætterdrøm i et kælderlokale.”
Så lad det være en opfordring herfra: Få hovedet ud af skærmen en gang imellem. Jo, selvfølgelig har du smadder travlt; det er jo blevet et succeskriterium som selvstændig. Hvis nogen spørger, hvordan det går, siger du jo ikke, at du har masser af tid til at slappe af. Du siger, at du har hamrende travlt, og du forsøger måske tilmed at se travl ud med flagrende kropssprog og vilde, rastløse øjne.
Kend din by
Mange iværksættere render til coach eller mentor for at få ryddet op på øverste etage og skabt struktur i fremdriften. Men tit kan små åndehuller i rutinernes isdække gøre det samme.
Brug dog en time i ny og næ med mennesker, der ikke har noget med din forretning at gøre. Du kan jo bare gå en time senere hjem, så du når det hele alligevel. Der er ingen chef, som ser skævt til dig, fordi du smutter et par timer. Gå på kaffebar, brunt værtshus, en specialbutik eller hvor du nu måtte synes, det er rart at være. Et sted, hvor du kan lide det spejlbillede, du får tilbage fra de mennesker, du møder. Kend den by, du bor i, og de mennesker, der befolker den – i stedet for at visne med en iværksætterdrøm i et kælderlokale. For uanset om din iværksætterdrøm bliver en dundrende succes eller en eklatant fiasko, skal du huske at leve undervejs. Det gør såvel succes som fiasko lettere at håndtere.
God jul.
Klummen er altid udtryk for skribentens egen holdning.
