Selvom uenighederne mellem blå og rød blok kan synes uoverstigelige i valgkampen, var der udpræget enighed om behovet for at gøre livet nemmere for iværksættere, da Vitus Bering Innovation Park indbød til politisk iværksætter-debat med partierne.
Du kan sammenligne det med juletidens korsang i kirken, når politikerne op til et valg dukker op til paneldebatter på uddannelsesinstitutioner. Der er visse ligheder, for ligesom det kan være en god idé at snuppe et korarrangement i december, er det også gavnligt at snuppe en paneldebat før valget. For når julen bliver for kommerciel, og du har set en plasticnisse for meget, kan et godt kor i et kirkerum minde dig om, hvad julen også handler om. På samme måde kan den politiske debat blandt håbefulde folketingskandidater og vælgere minde om skønheden i folkestyret, når du har set en vrissen Løkke eller en perfid Thorning på skærmen en gang for meget. Det hele behøver ikke handle om polemik, nedladende hentydninger, spin og en verden i sort og hvid. Skønheden opstår netop, når du ser, at partierne et langt stykke af vejen har samme mål – men der er blot respektfuld uenighed om, hvordan vi alle sammen kommer derhen.
Det var et fint korarrangement, Vitus Bering Innovation Park indbød til på en almindelig onsdag eftermiddag. Fremmødet var – som det alt for ofte er tilfældet til den type arrangementer – noget begrænset, men der var stor spørge- og debatlyst.
Blå blok var i undertal, da Fatma Øktem fra Venstre havde meldt afbud, så der kun var Samina Shah fra Konservative, Isabella Arendt Laursen fra Kristendemokraterne og Per Zeidler fra Liberal Alliance som repræsentanter for oppositionen. De stod over for Jonas Dahl fra SF, Kim Qvist fra Socialdemokraterne, Niko Grünfeld fra Alternativet og Sander Jensen fra Radikale.
Men allerede ved præsentationsrunden blev det klart, at de egentlig ikke stod så meget over for hinanden. De stod nærmere skulder ved skulder, når emnet var iværksætteri. Der var bred enighed om, at bureaukratiet for iværksættere skulle reduceres.
Kassetænkning ud af uddannelsessystemet
Der var også enighed om, at innovation og iværksætteri i højere grad skulle introduceres i uddannelsessystemets led. Samina Shah fra Konservative kunne godt tænke sig private virksomheder knyttet til folkeskolerne:
– Hvis du f.eks. har en folkeskole, som er nært knyttet til et reklamebureau, kan børn med kreative evner se, hvad deres passion kan drives til. Det hele behøver jo ikke kun at handle om at være god til at læse eller regne, sagde hun.
Der var bred enighed om, at vane- og kassetænkning er et problem for iværksætteriet.
– Der tænkes alt for meget i kasser igennem hele uddannelsessystemet. Enten skal man uddannes til at være lønmodtager eller arbejdsgiver. Når man kommer ud i fagforeningen eller a-kassen består kasserne, som man helst skal passe i, sagde Sander Jensen fra Radikale.
Kristendemokraternes Isabella Arendt Laursen så også et problem i vanetænkningen:
– Vi skal have iværksætteri og netværk ind i vores uddannelsesforløb. Jeg tror også, at en reform som Fremdriftsreformen har været med til at fastholde kassetænkningen, så man enten er at regne for ledig, under uddannelse eller iværksætter. De her kasser skal vi ud af, sagde hun.
Isabella Arendt Laursen tog i modsætning til blandt andre LA’s Per Zeidler afstand fra, at iværksætteri altid behøver betyde store afsavn og asocial målrettethed.
“Det skal ikke altid være enten eller. Man er ikke kun iværksætter. Man kan også være far, mor, kæreste, studerende eller lønmodtager samtidig med iværksætteriet. Vi er i en tid, hvor mange mennesker i langt højere graf end tidligere skal ud og skabe deres egne job. Jeg tror, det er vigtigt, at vi giver plads til, at man kan udfylde flere roller samtidig, og at man ikke passer ned i en enkelt kasse”, sagde hun.
Mere risikovillighed
Per Zeidler fra Liberal Alliance mente, at den offentlige støtte til iværksætteri som oftest er god, men der er brug for mere netværksarbejde mellem eksisterende virksomheder og iværksættere.
– Det er nemt at starte en virksomhed, men det er svært at få succes. Når iværksættere beder om hjælp til at komme i gang, kan de gå til kaffemøder og måske få lidt hjælp til forskudsopgørelsen. Men de har mere brug for finansiering og samarbejde med landets øvrige 3800 virksomheder, sagde Per Zeidler.
Det var Jonas Dahl fra SF meget enig i. Han mente dog, at systemet et langt stykke hen ad vejen er ganske velfungerende:
– Det er nemt at starte en virksomhed op. Udfordringen kommer blandt andet, når du gerne vil ansætte medarbejdere. Så bliver skattereglerne pludselig meget mere komplicerede. Måske skal vi have nogle iværksætterkonsulenter hos Skat og andre offentlige instanser, der kan fungere som den blæksprutte, iværksætteren har brug for, sagde Jonas Dahl fra SF.
Sander Jensen fra Radikale mente, at iværksættergenet skulle nurses, og han efterlyste mere mod hos erhvervslivet:
“Vi har nogle store velfungerende systemer, der passer perfekt til lønmodtagere, men som bare passer skævt til iværksættere. Vi skal nurse iværksættergenet. Vi danskere har en udfordring i, at vi er så søde, generte og konfliktsky – vi tør ikke rigtig give den gas. Vi skal tale det op. Erhvervslivet i Danmark er også nogle tøsedrenge, for de tør ikke investere, med mindre de lige får øje på ”det nye Skype”. Der er masser af penge i Danmark, men de, der har dem, tør ikke bruge dem”, sagde Sander Jensen.
Uenighed om iværksætterydelse
Både Alternativet og Kristendemokraterne ønsker en iværksætterydelse, hvor iværksættere kan modtage 80 pct dagpenge i to år.
– Det giver ro, så man kan koncentrere sig om sin virksomhed i stedet for hele tiden at skulle være til rådighed for arbejdsmarkedet, passe sin jobsøgning m.v., sagde Niko Grünfeld fra Alternativet.
Han erkendte, at tidligere tiders forsøg med iværksætterydelse ikke just havde været problemfri. Dengang blev ydelsen ofte brugt konkurrenceforvridende, fordi iværksættere med ydelsen kunne kræve mindre for produkter og ydelser end konkurrenterne. Langt hovedparten af den type virksomheder endte tillige med at lukke, når iværksætterydelsen slap op.
– Vi må kunne lære af de fejl og gøre det bedre. Måske skal der laves en form for screening af virksomhederne. Måske skal virksomhederne igennem en rådgivning, der sikrer, at virksomheden bliver levedygtig på længere sigt. Men det er blot udfordringer, vi må kigge på. Jeg kan bedst lide, at vi går folk i møde med tillid i stedet for den mistillid, dagpengesystemet er bygget på, sagde Niko Grünfeld.
Det fik Samina Shah fra Konservative til at spørge til drivkraften i iværksætteri:
– Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om drømmen om at blive iværksætter kun handler om at kunne få iværksætterydelse i to år? Skal det være det offentlige system, der skal sørge for økonomisk, at vi kan blive iværksættere – eller handler det ikke om, at det er et kæmpe bøvl at blive det? Skat, moms og en masse regler, man skal sætte sig ind i. Det er her, udfordringerne ligger, sagde hun.
Det var både socialdemokraternes Kim Quist og Liberal Alliances Per Zeidler ganske enige i.
– Vi skal passe på, at vi ikke skaber et system, der skal gøre alle arbejdsløse til iværksættere. Vi skal i højere grad have et system, der stimulerer iværksættergenet hos dem, der har det. De, der virkelig brænder for en idé om at blive selvstændige, skal ikke have ødelagt drømmen af bureaukrati, sagde Kim Quist.
Der var uenighed om ideen med en iværksætterydelse, men ellers var der stor enighed om behovet for afbureaukratisering af systemerne for iværksætterne. Det lover jo meget godt for den kommende valgperiode – uanset hvem der render med nøglerne til Statsministeriet den 18. juni.