VI STARTER SG* var tilbage i august indbudt af Kriminalforsorgen til at tale iværksætteri med en håndfuld indsatte i Enner Mark Fængsel.
Det er i samfundets interesse, at de indsatte i landets fængsler etablerer en kriminalitetsfri og produktiv tilværelse efter endt afsoning. Alligevel er de fleste afsonere slået tilbage til et stykke før start, når de omsider kan bevæge sig ud af hovedporten uden håndjern. Nogle kommer ud til et liv uden ejendele, fordi ingen har ønsket at opmagasinere møbler og andre fornødenheder. De kommer også ud til en stor gæld for sagsomkostninger, skat m.v. – en gæld, der sagtens kan ligge på flere hundrede tusinder kroner. Ganske mange har ikke nogen anvendelig uddannelse. Endelig er deres straffeattest plettet, så muligheden for at finde et ærligt arbejde er stærkt begrænset.
Hver tredje falder tilbage
Det er ikke noget stort mysterium, hvorfor omtrent en tredjedel af de indsatte i landets lukkede fængsler ender i en form for kriminalitet igen, når de slippes ud. Det viser Kriminalforsorgens recidivstatistik år efter år: Mellem 33 og 38 pct. af de indsatte begår ny kriminalitet indenfor to år. Den samlede recidivstatistik er noget lavere, men her er også medregnet fodlænkeafsonere, betingede domme, samfundstjenestedømte m.v. Det er noget andet, når man har siddet flere år i et lukket fængsel for drab, røveri eller narkokriminalitet. Da er det særligt lokkende at falde tilbage i de gamle netværk, hvor der både er kammeratskab og hurtige penge – i et samfund, der primært peger fingre og fordømmer.
Ingen inkasso-drømme
I august blev VI STARTER SGU indbudt af Kriminalforsorgen til at fortælle omtrent 30 indsatte om iværksætteri. Flere indsatte har vist iværksætteriet interesse, fordi det er et holdbart bud på et arbejdsliv efter en lang afsoning. Som en af de indsatte udtrykte det: ”Man bliver lidt sær efter mange år herinde, så det er svært at skulle arbejde under en arbejdsgiver.”
Undertegnede fik hjælp fra René Kok Lyskjær fra Probitas, så vi kunne supplere hinanden. Hvis vi ankom med fordomme om de indsattes iværksætterprojekter, blev vi lidt klogere undervejs. Der var ingen urealistiske planer om etablering af inkasso- eller vagtfirmaer. Derimod arbejdede et par stykker med at etablere et galleri for amatørkunstnere, mens en anden havde et temmelig flyveklart træningsprogram på tegnebrættet. Træningsprogrammet skulle indeholde et fysisk produkt og et fællesskab på internettet, og der var brugt megen energi på at gennemtænke en detaljeret forretningsplan.
Afskåret fra omverdenen
De indsattes udfordring er imidlertid, at de ikke har nogen kontakt til omverdenen. Af naturlige grunde er der ingen adgang til e-mail, ligesom telefonsamtaler er stærkt begrænsede og under streng kontrol. Derfor har de indsatte svært ved at få sparring på deres projekter, hvorfor det kan være umådeligt svært at gennemskue ideens levedygtighed. Flere af de indsatte efterlyste muligheden for at skabe noget, de kunne komme ud til. Så de ikke var på bar bund, når porten lukkede bag dem for forhåbentlig sidste gang.
En indsat havde sendt flere breve til Væksthus Midtjylland uden at få svar tilbage. Han regnede med, at det nok var fordi, de ikke vidste, om de overhovedet måtte svare ham. Brevene var forespørgsler om hjælp til sparring.
VI STARTER SGU vil gerne hjælpe det, vi kan. Hvis Kriminalforsorgen kan bruge os til at sparre på konkrete iværksætterideer, møder vi gerne op på Enner Mark. En celle i et lukket fængsel koster samfundet mere end én million kroner om året, så hvis et enkelt projekt lykkes, er meget vundet.
