Likemind Horsens kom godt fra start

Det grålige vejr og de alt for lave sommergrader betød ingenting da Likemind Horsens for første gang løb af stablen under åben himmel på Rådhusgade 3.

Den mobile kaffevogn – Freiheit bussen fra Hjarnø stod klar til at lave lækker kaffe til de fremmødte, og dem var der mange af. Op mod 40 ligesindede mødte op til uforpligtende netværk.

Nogen dukkede op kl. 8.00 og blev til kl. 9.00, andre stødte til eller gik tidligere – alt var tilladt – det handlede blot om at mødes til en god kop kaffe og netværk. Og det var en succes! Sådan lød det både fra deltagere og initiativtagerne Claus Porsgaard, EY, som sponsorerede kaffen og Kevin Refvik, VI STARTER SGU.

Der skal lyde et stort tak til alle som deltog – Likemind eksisterer kun i kraft af at ligesindet mennesker mødes og så selvfølgelig tilstedeværelsen af god kaffe!

Hold øje med eventkalenderen her på VI STARTER SGU samt vores facebookside om næste arrangement og spred endelig budskabet, så flere ligesindede kan mødes.

Tusind tak til Anders Boll FILM & FOTO, som har leveret billeder.

Foto: Anders Boll FILM & FOTO.

Foto: Anders Boll FILM & FOTO
bubble