Torsdag bød Vitus Bering Innovation Park atter på Future Flight Seminar. Et halvt hundrede interesserede fik kaffe, en imponerende iværksætterhistorie og et fascinerende blik ind i fremtiden.
Som navnet antyder er Vitus Bering Innovation Parks årlige seminar en flyvetur ind i fremtiden. Et kig på udviklingen, der går så hurtig, at det kan være svært at følge med.
Årets seminar begyndte dog i den trygge ende af spektret, da en rar skotte fortalte om sit marmeladeeventyr. Fraser Doherty leverede både skotsk humor og ditto accent, da han fortalte sin iværksætterhistorie. Han begyndte iværksætteriet, da han som tiårig sammen med en kammerat udklækkede hønseæg på tv’et hjemme hos mor og far i Edinburgh. Kyllingerne blev til høns, og hønsene leverede æg, som Fraser solgte i nabolaget. Men så kom ræven, og så var det slut med æggefarmen.
Da han var 14, lærte han at koge syltetøj hos sin bedstemor. Han lavede snart sin egen hjemme hos mor og far, og de fyldte glas blev solgt i nabolaget, hvor der på vanlig britisk manér altid var brug for syltetøj til eftermiddagsteen. Snart var der så godt gang i produktionen, at det kunne knibe for hans forældre at bruge køkkenet.
Fraser Doherty fra SuperJam.
Storproducent som 16-årig
Siden entrerede han med supermarkedsgiganten Waitrose, der altid havde en dør på klem for iværksættere indenfor fødevareproduktion. Efter et par forsøg og gentagne bearbejdninger af konceptet takkede Waitrose omsider ja og lod Dohertys SuperJam på plads på de forjættende hylder. Fraser var 16 år, og den første leverance til Waitrose lød på 50.000 glas SuperJam.
Siden er konceptet med marmelade lavet på 100 pct. frugt og uden tilsætningsstoffer, tilsat sukker og sødemidler vundet gehør over store dele af verden. Fraser viste flere reklamefilm fra både Sydkorea og Japan, og hans syltetøjskogning med bedstemor som 14årig har på 15 år udviklet sig til en millionindustri. Marmeladen har siden fået kompagniskab af firmaet Envelope Coffee, hvor private kan handle kaffe direkte med kaffebønderne og få den leveret i brevkassen, og ølklubben Beer52, hvor kunderne jævnligt får en pakke med seks forskellige specialøl fra hele verden.
Fraser Doherty blev sidste år kåret som en af Forbes’ 30 under 30 – altså en af verdens 30 mest succesfulde iværksættere under 30. Men det havde ikke berøvet ham fodfæstet. Han virkede som en beskeden og ydmyg skotte, der egentlig bare var glad for at gøre sin bedstemors syltetøjsopskrifter ære.
Kunstig intelligens
I pausen var der mulighed for at smage på Fraser Dohertys marmelade, og bagefter tog en energisk Thomas Nørmark over. Thomas Nørmark er direktør for innovation i firmaet itelligence a/s, der har hovedkvarter i Horsens. Han havde medbragt en robot, han er ved at udvikle til en klon af ham selv. Robotten, RoboME, er baseret på kunstig intelligens, machine learning og chatbot-teknologi. Den er i øjeblikket i en udviklingsfase, hvor den kan svare på de fleste spørgsmål om virksomheden. Den kan detektere, om spørgeren er sur eller glad, og den leverer i mange tilfælde mere præcise svar, end et menneske ville gøre. Thomas Nørmark fremdrog et eksempel, hvor han spurgte robotten, om han måtte købe en fagbog til sit arbejde. I firmaet er der en politik, der hedder, at hvis bogen har faglig relevans og koster under et bestemt beløb, er der frit slag. Så da Thomas Nørmark bad om lov til at købe en bog, der lå indenfor den grænse, gav robotten lov. Men det lille tekniske vidunder med den maskinelle, feminine stemme tilføjede skarpt, at bogen herefter var at regne for firmaets ejendom. Så ikke noget med at tage den med hjem til bogreolen.
Thomas Nørmark erkendte, at kunstig intelligens kan virke skræmmende, fordi menneskets intelligens er vores sidste identitetsmarkør i evolutionen. Vi har længe opfattet os selv som det mest intelligente væsen på Jorden, så det skræmmer, at software snart ved meget mere og kan meget mere end os. Men ifølge oplægsholderen bliver mennesket ikke arbejdsløst lige med det samme; der er stadig brug for menneskelig intelligens til at supervisere, udvikle og holde øje med teknologien, og den kunstige intelligens kan samtidig frigive tid til andet arbejde.
Fra dum til Einstein på få år
Kunstig intelligens er samtidig en eksponentiel teknologi, hvilket betyder, at udviklingen foregår i en eksplosiv hastighed. Lige nu kan vi grine ad robotter, der giver forkerte svar eller kører ind i en væg, men skridtet fra dum til Einstein er ultrakort. Så det var i det lys, publikum kunne grine af Thomas Nørmarks medbragte robot, når den med et tryk på brystregionen fik rynker i panden på skærmen og udstødte et ME TOO! Når den til spørgsmålet om favoritspise svarede ”artificial turtle”, eller når Thomas Nørmark ved at snakke i munden på den fik den til at crashe. Grin bare nu. Den der ler sidst, ler bedst.
Om robotter ligefrem vil grine ad os, er et åbent spørgsmål, men Thomas Nørmark kunne trods sin fascination og begejstring for teknologien også fremdrage et skrækscenarium: Hvis først den kunstige intelligens er i stand til at reproducere sig selv, kan robotterne skalere sig selv op i milliontal overnight. Og så er vi på den.
