Netværk med dynamisk fokus

Next Generation er et veletableret lokalt netværk, startet af det lokale entreprenante makkerpar Jørn Simmenæs, reklamebureauet Upfront, og Michael Fast fra Fast Entertainment.

Medlemmerne mødes ca. otte gange årligt, der må maksimalt deltage tre erhvervsledere fra samme virksomhed og hovedformålet med netværket er at skabe stærke relationer særligt blandt de yngre erhvervsledere i Horsens.

Desuden er der fokus på at skabe potentielle kunderelationer, hvilket er en del af agendaen, når netværket mødes og decideret efterspørger og leverer kundeemner til hinanden.

Morgenmad og foredrag

Lisbeth Bach, der ejer og driver den lokale bogholderivirksomhed LB Bogføring, har været medlem af Next Generation i et par år efterhånden.

- Next Generation er et godt netværk, fordi det både giver gode kontakter og kunder i forretningen. Det er uformelt, når vi hilser på hinanden over morgenmaden, og vi får noget med hjem, når der er foredragsholder på, siger Lisbeth Bach.

Møderne består samtidig altid af et fagligt input, oftest fra en ekstern foredragsholder som fortæller om et specifikt emne, som kan inspirere medlemmerne til at udvikle deres egen virksomhed og give fornyede perspektiver på livet som selvstændig.

Skiftende mødesteder

Det sociale aspekt kommer også ind i ligningen, når netværket mødes omkring morgenbordet og får en uformel snak om livet som selvstændig og dermed udvikler det personlige netværk.

Mødestedet er forskelligt fra gang til gang og netværket har rundet de 100 mænd og kvinder som hver anden måned mødes for at udvikles både på det personlige og på det faglige plan. Næste møde finder sted torsdag den 2. marts på den lokale Café Gran, hvor der stilles skarpt på udvikling af havnen i Horsens, når borgmester Peter Sørensen besøger netværket sammen med Claus Holm Christensen der er havnedirektør i Horsens og Claus Bundgaard fra Havnefronten samt netværksmedlem Ole Mortensen, som står bag en række boligprojekter på havnen i Horsens.

Nuanceret program

I januar 2017 havde netværket besøg af “Senior Lab Agent” Jarle Fink Kondrup som gav et oplæg om nye trends og innovation. Efterårets program berørte forskellige emner der rangerede fra de mere personlige og luftige snit med overskrifter som ´Brokrøve og om at gøre en ekstra lille ting for hinanden´ til tungere erhvervsprægede og politiske emner med Henning Dyremose, som delte ud af sine erfaringer fra sin imponerende erhvervskarriere og politiske baggrund.

Forårets møder finder desuden sted torsdag den 27. april og torsdag den 18. maj og man har mulighed for uforpligtende og gratis at deltage som gæst på et møde for at opleve netværket på tæt hold.

Læs mere om Next Generation på hjemmesiden eller giv dem et like på Facebook.

Genrefoto.
bubble